Stephen Hawking tilråder masse-emigration fra Jorden

Stephen Hawking tilråder

masse-emigration fra Jorden

Den verdensberømte fysiker vurderer, at Jorden vil blive ramt af en ødelæggende katastrofe, f. eks. atomkrig, global opvarmning, genmanipulerede vira eller uheldige følger af nyudviklede teknologier. Derfor bør menneskeheden forberede masse-emigration, tilråder Hawking.

Af Ove Høeg Christensen

Stephen Hawking, verdenskendt fysiker, mener, at der eksisterer et multivers. ”…det har vist sig, at det univers, mennesket lever i, bare er ét blandt så mange universer, at det svarer til et 1-tal efterfulgt af 500 nuller…”, skriver Klaus Kjøller, forfatter og kommunikations-rådgiver, i Berlingske (kronikken 2. september 2016). Kronikken med titlen "Vi burde lære af Hawkings 3025-plan" er skrevet i anledning af at Hawking besøgte Danmark på en foredragsrejse i august.

I kronikken undlader Klaus Kjøller at spørge ind til, hvordan Hawking kan vide at der eksisterer et multivers og hvordan det er opstået… Ifølge Kristeligt Dagblad, der også har skrevet om Hawking-besøget, tror Stephen Hawking ikke på guddommelig skabelse. Tidligere kunne Hawking ikke udelukke Gud som årsag. Nu argumenterer Hawking for at ”de fysiske love ikke levner plads til Gud” (Kristeligt Dagblad i anledning af udgivelsen af bogen The Grand Design).

Hawking afviser skabelse

Da Hawking afviser guddommelig skabelse er det nødvendigt at udtænke en såkaldt naturlig forklaring på multiversets oprindelse. Men det forlyder der intet om fra Klaus Kjøller (eller Hawking?). Det er sikkert klogt at undlade at kommentere oprindelsesspørgsmålet. Hawking kunne måske undgå oprindelsesspørgsmålet ved at argumentere for at multiverset har eksisteret evigt..? Men det er ensbetydende med en guddommeliggørelse af multiverset. Det vil Hawking formentlig undgå, idet evig eksistens er en guddommelig egenskab – og dermed en forklaring, som Hawking må tage afstand fra.

Det er altså ikke nemt at forklare og argumentere for et troværdigt naturalistisk alternativ til guddommelig skabelse - og det uanset Hawkings høje IQ på 160, kun lidt mindre end Einstein (ifølge Kristeligt Dagblad).

Tilbage til kronikken: Ethvert kritisk spørgsmål eller kommentar er fraværende. Klaus Kjøller omtaler Stephen Hawking beundrende, nærmest som en guru. Det er til en vis grænse berettiget i betragtning af, at Hawking er en fremragende videnskabsmand indenfor sit område, teoretisk fysik. Det er bemærkelsesværdigt, at en så fremragende tænker og teoretiker samtidig er en lille og forkrøblet ALS-patient, der næsten er totalt lammet af sygdommen. Nu er Stephen Hawking fyldt 74 år og har dermed levet 50 år med ALS. Det er helt usædvanligt at patienter med ALS lever mere end fem år.

Fantastisk virkelighed

Hawkings teorier om for eksempel sorte hullers fordampning betragtes som gennembrud indenfor teoretisk fysik. Men i lighed med multivers-forklaringen findes ingen mulighed for at observere eller teste sådanne teorier. Hawking ”går ned i atomernes verden og forklarer kvantefysikken, som er den fysik, der gælder for atomer, lyspartikler og lignende”, skriver Klaus Kjøller og tilføjer som sin personlige opfattelse: ”..den virkelighed vi lever i, er fantastisk..”.

Klaus Kjøller giver udtryk for stor grebethed af Hawkings redegørelser. Således skriver Kjøller: ”Hvis hele jordens befolkning fattede det væsentligste af Hawkings indsigter, ville der på Jorden brede sig en ydmyghed over universets kringlede mekanismer og altings sammenhæng. Der ville brede sig en ydmyg undren over, at vi overhovedet er her”. Det ligner et religiøst budskab...

Stephen Hawking er ikke optimist angående menneskehedens fremtid på jorden. "...det er så godt som sikkert", siger han, "at jorden indenfor de næste tusind eller titusind år vil blive ramt af en katastrofe, f. eks. en atomkrig, global opvarmning, genmanipulerede vira eller uheldige følger af nyudviklede teknologier f. eks. kunstig intelligens”.

Menneskehedens frelse..?

I et interview i Politiken (28. august 2016) foreslår Stephen Hawking at videnskaben udvikler teknologi, så menneskeheden kan evakueres fra jorden til mere sikre steder i universet. Hawking mener, at en sådan evakuering kan ske i løbet af tusind år (heraf følger overskriften om Hawkings 3025 plan). Den nødvendige teknologi til masse-emigration kan udvikles i løbet af 100 år, vurderer Hawking.

I kronikken i Berlingske har Klaus Kjøller dog svært ved at forestille, at menneskeheden kan finde sammen om at frelse sig selv ved at emigrere fra Jorden. Det ville kræve en god portion af den gensidige ydmyghed, Hawking efterlyser.

Som nævnt tror Stephen Hawking ikke på Gud eller guder. Til gengæld har han stor tro på menneskeheden og dens muligheder for at frelse sig selv. Man kunne citere pastor Chr. Bartholdy (første formand for Indre Mission): ”Hvor troen går ud, går overtroen ind”, altså menneskedyrkelse i stedet for gudsdyrkelse.
t
Gammel myte på banen

Angående ønsket om global udbredelse af ydmyghed foreslår Klaus Kjøller, at Stephen Hawkings bøger straks oversættes til ”alle jordens sprog” og udgives af FN i forkortet og letlæselig form. ”Lad alle skoler, der findes på vor jord, øjeblikkeligt sætte Hawkings pensum på undervisningsplanerne,” skriver Klaus Kjøller og tilføjer: ”… den ydmyghed, som følger af indsigten, skal udbredes til hele jorden, før denne ydmyghed kan samle os i fred og fordragelighed. Så vi samlet kan forberede vores emigration, før noget går virkelig galt og udrydder os..”. Der er ingen tvivl om, at Hawking virkelig har gjort indtryk på Berlingske-skribenten.

Det hindrer ikke Klaus Kjøller (eller måske Stephen Hawking?) i at gengive en gammel myte: ”Og han (Hawking) forbinder det hele med historiske beretninger om hvordan især religiøs modstand mod nye erkendelser påførte nysgerrige, nytænkende forskere en masse lidelser, eventuelt døden, før disse erkendelser slog igennem”. Dette udsagn er kort og godt noget sludder, som der ikke findes nogen historisk evidens for. Ingen naturvidenskabsmand er dømt til kætterbålet på grund af sin videnskab (heller ikke Bruno).

Stephen Hawking tilråder masse-emigration fra Jorden

Stephen Hawking tilråder

masse-emigration fra Jorden

Den verdensberømte fysiker vurderer, at Jorden vil blive ramt af en ødelæggende katastrofe, f. eks. atomkrig, global opvarmning, genmanipulerede vira eller uheldige følger af nyudviklede teknologier. Derfor bør menneskeheden forberede masse-emigration, tilråder Hawking.

Af Ove Høeg Christensen

Stephen Hawking, verdenskendt fysiker, mener, at der eksisterer et multivers. ”…det har vist sig, at det univers, mennesket lever i, bare er ét blandt så mange universer, at det svarer til et 1-tal efterfulgt af 500 nuller…”, skriver Klaus Kjøller, forfatter og kommunikations-rådgiver, i Berlingske (kronikken 2. september 2016). Kronikken med titlen "Vi burde lære af Hawkings 3025-plan" er skrevet i anledning af at Hawking besøgte Danmark på en foredragsrejse i august.

I kronikken undlader Klaus Kjøller at spørge ind til, hvordan Hawking kan vide at der eksisterer et multivers og hvordan det er opstået… Ifølge Kristeligt Dagblad, der også har skrevet om Hawking-besøget, tror Stephen Hawking ikke på guddommelig skabelse. Tidligere kunne Hawking ikke udelukke Gud som årsag. Nu argumenterer Hawking for at ”de fysiske love ikke levner plads til Gud” (Kristeligt Dagblad i anledning af udgivelsen af bogen The Grand Design).

Hawking afviser skabelse

Da Hawking afviser guddommelig skabelse er det nødvendigt at udtænke en såkaldt naturlig forklaring på multiversets oprindelse. Men det forlyder der intet om fra Klaus Kjøller (eller Hawking?). Det er sikkert klogt at undlade at kommentere oprindelsesspørgsmålet. Hawking kunne måske undgå oprindelsesspørgsmålet ved at argumentere for at multiverset har eksisteret evigt..? Men det er ensbetydende med en guddommeliggørelse af multiverset. Det vil Hawking formentlig undgå, idet evig eksistens er en guddommelig egenskab – og dermed en forklaring, som Hawking må tage afstand fra.

Det er altså ikke nemt at forklare og argumentere for et troværdigt naturalistisk alternativ til guddommelig skabelse - og det uanset Hawkings høje IQ på 160, kun lidt mindre end Einstein (ifølge Kristeligt Dagblad).

Tilbage til kronikken: Ethvert kritisk spørgsmål eller kommentar er fraværende. Klaus Kjøller omtaler Stephen Hawking beundrende, nærmest som en guru. Det er til en vis grænse berettiget i betragtning af, at Hawking er en fremragende videnskabsmand indenfor sit område, teoretisk fysik. Det er bemærkelsesværdigt, at en så fremragende tænker og teoretiker samtidig er en lille og forkrøblet ALS-patient, der næsten er totalt lammet af sygdommen. Nu er Stephen Hawking fyldt 74 år og har dermed levet 50 år med ALS. Det er helt usædvanligt at patienter med ALS lever mere end fem år.

Fantastisk virkelighed

Hawkings teorier om for eksempel sorte hullers fordampning betragtes som gennembrud indenfor teoretisk fysik. Men i lighed med multivers-forklaringen findes ingen mulighed for at observere eller teste sådanne teorier. Hawking ”går ned i atomernes verden og forklarer kvantefysikken, som er den fysik, der gælder for atomer, lyspartikler og lignende”, skriver Klaus Kjøller og tilføjer som sin personlige opfattelse: ”..den virkelighed vi lever i, er fantastisk..”.

Klaus Kjøller giver udtryk for stor grebethed af Hawkings redegørelser. Således skriver Kjøller: ”Hvis hele jordens befolkning fattede det væsentligste af Hawkings indsigter, ville der på Jorden brede sig en ydmyghed over universets kringlede mekanismer og altings sammenhæng. Der ville brede sig en ydmyg undren over, at vi overhovedet er her”. Det ligner et religiøst budskab...

Stephen Hawking er ikke optimist angående menneskehedens fremtid på jorden. "...det er så godt som sikkert", siger han, "at jorden indenfor de næste tusind eller titusind år vil blive ramt af en katastrofe, f. eks. en atomkrig, global opvarmning, genmanipulerede vira eller uheldige følger af nyudviklede teknologier f. eks. kunstig intelligens”.

Menneskehedens frelse..?

I et interview i Politiken (28. august 2016) foreslår Stephen Hawking at videnskaben udvikler teknologi, så menneskeheden kan evakueres fra jorden til mere sikre steder i universet. Hawking mener, at en sådan evakuering kan ske i løbet af tusind år (heraf følger overskriften om Hawkings 3025 plan). Den nødvendige teknologi til masse-emigration kan udvikles i løbet af 100 år, vurderer Hawking.

I kronikken i Berlingske har Klaus Kjøller dog svært ved at forestille, at menneskeheden kan finde sammen om at frelse sig selv ved at emigrere fra Jorden. Det ville kræve en god portion af den gensidige ydmyghed, Hawking efterlyser.

Som nævnt tror Stephen Hawking ikke på Gud eller guder. Til gengæld har han stor tro på menneskeheden og dens muligheder for at frelse sig selv. Man kunne citere pastor Chr. Bartholdy (første formand for Indre Mission): ”Hvor troen går ud, går overtroen ind”, altså menneskedyrkelse i stedet for gudsdyrkelse.
t
Gammel myte på banen

Angående ønsket om global udbredelse af ydmyghed foreslår Klaus Kjøller, at Stephen Hawkings bøger straks oversættes til ”alle jordens sprog” og udgives af FN i forkortet og letlæselig form. ”Lad alle skoler, der findes på vor jord, øjeblikkeligt sætte Hawkings pensum på undervisningsplanerne,” skriver Klaus Kjøller og tilføjer: ”… den ydmyghed, som følger af indsigten, skal udbredes til hele jorden, før denne ydmyghed kan samle os i fred og fordragelighed. Så vi samlet kan forberede vores emigration, før noget går virkelig galt og udrydder os..”. Der er ingen tvivl om, at Hawking virkelig har gjort indtryk på Berlingske-skribenten.

Det hindrer ikke Klaus Kjøller (eller måske Stephen Hawking?) i at gengive en gammel myte: ”Og han (Hawking) forbinder det hele med historiske beretninger om hvordan især religiøs modstand mod nye erkendelser påførte nysgerrige, nytænkende forskere en masse lidelser, eventuelt døden, før disse erkendelser slog igennem”. Dette udsagn er kort og godt noget sludder, som der ikke findes nogen historisk evidens for. Ingen naturvidenskabsmand er dømt til kætterbålet på grund af sin videnskab (heller ikke Bruno).

Oprejst gang er kun for mennesker

Overgangen til oprejst gang beskrives i populærvidenskaben sædvanligvis som en problemløs og hurtig overstået del af menneskets påståede evolutionære udvikling.  Der er dog undtagelser. Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard, Berlingske, skriver: ”..der må have ligget en hel del evolution og hjernespecialisering bag opnåelsen af den enestående evne. Prøv at tænke over det..”.

I artiklen, ”Du har ben at gå på”, Berlingske 17. maj 2014, fastslås, at menneskets oprejste gang er enestående. De fleste pattedyr kan gå på to ben, men kun i kort tid og langt fra ubesværet som mennesker.

Aagaard forsøger ikke at beskrive, hvordan evolutionen til oprejst gang er sket i detaljer - trin for trin. Forklaringen er ligetil, idet at sådanne beskivelser ikke eksisterer. Ingen har forsøgt at opstille troværdige modeller for menneskets formodede udvikling fra et liv i trækronerne til oprejst gang på savannen. Teorien om gradvis biologisk udvikling går ud fra som en selvfølge at denne udvikling nødvendigvis er sket, men Aagaard afholder sig fra at henvise til, at ”evolutionen gjorde det..” og lignende ”forklaringer”.

Aagaard beskriver udmærket kompleksiteten ved oprejst gang: ”Man svinger det ene ben frem, sætter hælen i jorden og opnår perfekt balance, mens man foretager et komplet fodrul til tåspidserne..”.

Videre hedder det: ”Hvorefter man sætter af og samtidig løfter og svinger det andet ben glidende frem. Imens deltager arme og skuldre i den elegante, fremadrettede bevægelse, hoften bøjer smidigt, og samtidig sanser ører og øjne lyde, bevægelser og små ændringer i topografi og omgivelser - kantsten, stigninger, hushjørner, andre mennesker - som man umærkeligt indretter gangen efter..” (citat slut).

Menneskets ubesværede oprejste gang kræver ikke alene særlige fysiske egenskaber vedrørende skelet, muskulatur, nervebaner, blodomløb m.v. Det er også nødvendigt at hjernen er indrettet til oprejst gang. Det er, som Aagaard påpeger, en kompliceret sag at gå på to ben. Der er altså brug for et stort antal forandringer for at udvikle menneskets oprejste gang.

Evolutionsteorien giver en – i første omgang - elegant forklaring: Da livet i trækronerne måtte ophøre kunne mennesket få store fordele ved oprejst gang på savannen. For at teorien om menneskets evolution kan passe er denne overgang til oprejst gang sket på kort tid - urealistisk kort tid, kan tilføjes.

Det er fint med en detaljeret beskrivelse af menneskets oprejste gang. Men dermed bortfalder det elegante ved evolutionsteoriens forklaringer. I lyset af al kompleksiteten forekommer ”blind evolution” mere og mere urealistisk. Det lyder kort og godt utroværdigt at naturlig udvælgelse er eneste mekanisme. Men det skriver Aagaard ikke noget om. At dømme efter et udvalg af artikler om naturvidenskab har Berlingske valgt at forholde sig neutral i spørgsmål om oprindelse.

Kilde:

Dagbladet Berlingske.

Menneskets Udvikling og Oprindelse af Peter K. A. Jensen.

Livets oprindelse er ukendt

Forskerne mener at varme kilder i dybhavet har spillet en stor rolle for livets opståen og udvikling.

Af Ove Høeg Christensen

I årtier har videnskaben forklaret, at livet er opstået i en ubestemmelig ursuppe et ukendt sted i en fjern fortid. I dag mener videnskaben, at livet mere præcist er opstået i de såkaldte hydrotermiske væld i dybhavet. Det er betegnelse for udstrømmende vand, der vulkansk er opvarmet næsten til kogepunktet. Sådanne varme kilder, der er omgivet af forskellige livsformer, er fundet flere steder på store havdybder.

Herom skriver Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard: ”Omkring næsten kogende vand var der en nærmest ufattelig rigdom af dyr og  planter: Rejer, krabber, muslinger, hummere, blege fisk, søanemoner og frem for alt hele tæpper af lange og mærkværdige rørlignende organismer, der ligner noget fra en anden planet. Det var vældorme, og det, han havde opdaget, var de hydrotermiske væld” (citat slut).

Aagaard refererer til observatøren ombord på den dybhavs-ubåd, der i 1977 for første gang opdagede de mange livsformer omkring et hydrotermisk væld tæt på Galapagos-øerne.

Ifølge Aagaard ved vi i dag, at den undersøiske vulkanisme og vrimlen af liv omkring hydrotermiske væld er af fundamental betydning for hele Jordens kredsløb... Som marinkemikeren Jeffrey A. Hawkes siger til New York Times: »De er dybhavets livsnerve.«

Artikelforfatteren tilføjer: ”Det kan meget vel være her - i den ufatteligt næringsrige suppe langt fra Solens ellers livgivende lys - at selveste livet kan være opstået i Jordens barndom..”

Aagaard formidler her den meget udbredte opfattelse, at liv opstår ”af sig selv”, når blot de rette fysiske/kemiske betingelser er tilstede. Man har en fast tro på, at det kan ske/er sket. Reelt har man dog ingen anelse om, hvordan liv kan opstå ”af sig selv” – fra død til levende kemi.

Det kan siges med sikkerhed, at livets oprindelse/opståen aldrig er observeret i naturen eller frembragt i laboratorier. Det ville være en sensation, hvis videnskaben kunne frembringe liv. Alle ville i så fald have hørt om det.

De forskere, Aagaard citerer, tilskriver en særlig bakterie-type en stor rolle i livsformernes udvikling. Det er Stamme 121, der er fundet ved hydrotermiske væld. Betegnelsen 121 betyder, at bakterierne trives ved temperaturer på 121 grader Cel. Stamme 121 lever af at nedbryde de svovlforbindelser, der findes ved hydrotermiske væld.

Ifølge artiklen om Stamme 121 mener forskerne, at Mars har en fortid som en varm planet. Derfor anses det for sandsynligt, at Stamme 121 også har eksisteret på Mars. Forskerne antager også, at Stamme 121 er overført fra Mars til Jorden. Det kan være sket via klippestykker, der er sprængt bort fra Mars som følge af et asteroide-sammenstød. Der er god evidens for, at sådanne klippestykker er landet på Jorden som meteoritter. Der oplyses dog ikke noget om, at forskerne har fundet sikre spor af Stamme 121 eller andre bakterier i disse meteor-fragmenter.

Stamme 121 og andre såkaldte primitive bakterier passer fint som brikker i teorien om livsformernes formodede evolutionære udvikling. Bakterier og primitive livsformer er grundigt undersøgt og beskrevet helt ned på atom-niveau. Til trods for det indgående kendskab til disse organismer har undersøgelserne ikke afsløret noget om, hvordan for eksempel Stamme 121 er opstået.

Menneskets stemme er overraskende kompleks

Stemme-HB… (1)

Menneskets stemme er individuel og unik.

En person genkendes nemt på stemmen.

Stemmen afspejler biologi, vaner, geografiske herkomst og sociologiske segment.  

En bankrøver, for eksempel, kan identificeres alene på stemmen.

Fonetikere analyser stemmer.

Computer-software er udviklet til stemmeanalyse.

Stemmeanalyse anerkendes efterhånden som videnskab.

Stemme-HB… (2)

Menneskets stemme og sprog er overraskende komplekst.
Blandt andet stemmen er afgørende for at mennesket ikke er et dyr.
Stemme og sprog er hinandens forudsætninger.
Svært at forestille sig at stemme og sprog er udviklet i en gradvis proces.

Stemme og sprog betegnes som Guds gave til mennesket.

- - - -

Lydspor. Et hvislende s, en luftig konsonant, et spor af en lokal dialekt. Enhver stemme er et mønster af unikke kendetegn, og de afslørende lyde kan bruges til at fange børnemishandlere og fælde terrorister med.

Stemmedetektiver

Af CECILIE CRONWALD

Experimentarium Nyheder

Prøv at hente Jørgen Leths stemme frem fra Deres hukommelse: nasal, men dæmpet, formet af et udvidet svælg og en tilbagetrukket tunge. Forestil Dem også Uffe Ellemanns luftige knirken og Kim Larsens grusede københavnerbas.

Forestil Dem så, at De overværer et bankrøveri. Bag en elefanthue gemmer sig en af de tre herrer, han retter sin pistol mod kassedamen og udbryder: »Hænderne op, eller jeg skyder!« Ville De kunne høre, om det var Ellemann, Larsen eller Leth bag masken? Ja, sandsynligvis, for enhver stemme har en ganske unik struktur og selvom ovenstående stemmer nok er mere genkendelige end de fleste, så gælder det også alle os andre.

»Alle stemmer har en række særlige kendetegn, som er formet af vores biologi, vaner, geografiske herkomst og sociologiske segment. Det er det mønster, som vi fonetikere kan afkode og analysere,” forklarer Dominic Watt, som forsker i retsfonetik ved University of York.

Selvom en stemme ikke er uforanderlig som et fingeraftryk eller en dna-profil, så kan den afsløre meget om indehaveren, og fonetik har mange steder fået en central rolle i politiarbejdet. Alene i England deltager fonetikere årligt i flere hundrede sager om pengeafpresning, bombetrusler og hemmelige aflytninger.

»Ofte er en optagelse af et telefonopkald det eneste, der er at gå efter i en sag, fordi der ikke er nogen spor af fingeraftryk, hår, kropsvæsker eller lignende. Så er stemmens karakteristika det, der kan fælde en mistænkt eller lede politiet på rette spor,« siger Dominic Watt, som selv bliver konsulteret i forbindelse med kriminalsager.

Når fonetikere skal analysere en telefonsamtale eller en aflytningsoptagelse, forsøger de at indsamle og nedfælde alle de karakteristiske træk, der udgør en stemme. Nogle lyde er formet af vores biologi, eksempelvis afgør længden af vores stemmebånd, om vi har en dyb eller lys stemme, og stemmens overtoner og resonans er formet af munden og halsens hulrum. Disse akustiske kvaliteter kan analyseres af et stykke computersoftware, som blandt andet måler stemmens gennemsnitlige frekvens og vokalernes overtoner og resonans.

»Stemmer er en form for Iyd, og du kan analysere tale på den måde (samme måde), ligesom du kan analysere lyden af en bilmotor eller et pistolskud," siger Dominic Watt.

Men det er ikke kun det biologiske fundament, der former vores stemme, det er også talefejl, det er dialekt og accent, ordforråd og grammatik, talehastighed, rytme, og ikke mindst hvordan vi bruger stemmebånd, tunge og luft. Jørgen Leths stemme, for eksempel, kan karakteriseres som markant nasaliseret med en del luft, sænket strube og rundede, fremskudte Iæber. Kim Larsens rtl--. har, i fonetiske termer, en tydelig knirken, og den ru lyd tyder på et skadet stemmebånd, mens Uffe Ellemanns stemme kan kendes ved, at han lader luft sive gennem stemmelæberne og næsehulen og placerer tungen langt fremme i ganen.

Den slags fonetiske særpræg bliver fundet og registreret ved hjælp af gentagne, grundige gennemlytninger af optagelsen, og tilsammen kan de akustiske og sproglige kendetegn bruges dl at sammenligne den optagede stemme med stemmen fra en mistænkt, Fordi der er variationer i stemmen hos den enkelte person, og fordi baggrundsstøj og dårlig optagekvalitet kan forstyrre analysen, så vil sådan en stemmeanalyse aldrig være lige så nøjagtig som et fingeraftryk. Men hvor fingeraftrykket kun viser et minimalt udsnit af et menneskes biologi, så afspejler stemmen også en kulturel identitet, og derfor kan en stemmeanalyse bruges til at lave en profil af en endnu ukendt gerningsmand.

»Vi havde en sag i Tyskland, hvor en år havde lavet en pornografisk video med sine børn”, fortæller Michael Jessen, som laver stemmeprofiler og -analyser for Bundeskriminalamt, Tysklands svar på FBi.

»Manden kunne ikke ses på videoen, så alt, hvad vi havde, var hans stemme. Vi lavede en stemmeprofil på ham, og analysen pegede på, at han måtte være fra det nordlige Tyskland, sandsynligvis fra området omkring Bremen. Det hjalp politiet med at indsnævre deres søgen og finde manden, fortæller den tyske fonetiker.

En stemmeanalyse kan også afsløre personens køn og alder. Og et velformuleret sprog og detaljeret ordforråd kan tyde på en høj uddannelse. Der er sprog, der kendetegner forskellige klasser og generationer, og brug af en særlig terminologi kan pege på en specifik profession, eller på at personen har været i fængsel, siger Michael Jessen, som også har været med til at afsløre bombemænd og identificere personer i et terrornetværk.

Stemmens formelighed er imidlertid også dens svaghed i en efterforskning. Stemmer kan skjules eller forfalskes. Brasilianske kidnappere putter eksempelvis ofte en blyant mellem tænderne, fordi det får deres s-lyde til at lyde som sh'. Man kan forvrænge sin stemme ved hjælp af elektroniske apparater, man kan tillægge sig en udenlandsk accent, eller man kan ændre lyden af sin stemme ved at gøre den dyb eller hviske, fortæller Dominic Watt.

Og selvom forbrydernes stemmeforklædninger ofte er inkonsekvente og ikke skjuler alle deres egne talevaner, så viser det, hvorfor stemmeanalysen også har sine svagheder. Dominic Watt understreger, at stemmeanalyser aldrig vil kunne stå alene som bevis i en retssag, men han advarer samtidig mod at afskrive fonetikken som uvidenskabelig og subjektiv.

»Mange i retssystemet er stadig skeptiske i forhold til stemmeanalysen, og sådan noget som fotografiske beviser bliver opfattet som meget mere værdifulde. Nogle har svært ved at anerkende fonetik som en videnskab, fordi vi alle har et forhold til sproget, men fonetikere arbejder med en velfunderet videnskabelig metode, og selvom brugen af fonetiske metoder er ny på det kriminaltekniske område, så er mange af metoderne etableret gennem næsten et århundrede,« siger Dominic Watt.

illutxt: Stemmen er næsten lige så personlig som fingeraftrykket, og fonetikerne kan bruges som detektiver - her Kim Larsen, hvis stemme har en tydelig knirken, og den ru lyd tyder på et skadet stemmebånd.

FoTO; PER l\4ORTEN AB RAHAIVISEN/BAi\4/SCAN PIX

WA 1/10-2010

Forventer at finde liv under isen på Saturn-månen Enceladus

Flydende vand, som vi kender det her på Jorden, anses for at være den vigtigste betingelse for liv andre steder i solsystemet

Af Ove Høeg Christensen
Er der liv andre steder end på Jorden..? Det tror rumforskerne, og derfor bruges mange penge og forskertimer på at eftersøge ikke-jordiske livsformer her i solsystemet. Bestræbelserne for at finde ikke-jordisk liv er populært læsestof og omtales jævnligt, på dansk for eksempel på rumfart.dk og videnskab.dk.

Forskerne går ud fra, at organisk liv forudsætter flydende vand. Det er tankevækkende at det enkle vandmolekyle af ilt og brint er vigtigste betingelse for at livets komplekse molekyler kan eksistere. Dog har videnskaben aldrig beskrevet, hvordan liv kan tænkes at opstå i en proces fra død til levende kemi (fra uorganisk til organisk kemi).

Da vand er en forudsætning for liv giver det god mening at søge efter ikke-jordisk liv på himmellegemer med flydende vand. Forskerne antager som en slags naturlov at liv opstår "automatisk", når en række   fysiske og kemiske forudsætninger er til stede. Her på jorden findes liv (mikrober) under ekstreme miljøforhold, for eksempel dybt under jorden og i varme kilder. Rumforskerne har derfor grund til at tro at der også findes liv på andre planeter i solsystemet.

Indtil videre har forskerne aldrig fundet spor af eller tegn på eksistensen af ikke-jordiske livsformer. Ifølge rumfart.dk er der god evidens for, at der findes flydende vand på Saturn-månen Enceladus og Jupiter-månen Europa. Derfor er de to måner genstand for stor interesse.

I 2004 kom rumsonden Cassini i 2004 i kredsløb om Saturn. Cassini kan dermed undersøge og fotografere den lille isdækkede måne Enceladus ved flere passager. Jupiters måne Europa har endnu ikke fået besøg af en rumsonde. Det vil forhåbentlig ske, når rumsonden Clipper om få år passerer tæt på Europa.

Cassini med sonden Huygens har været lang tid undervejs, idet rumfartøjet blev opsendt allerede i 1997 (?). For at få tilstrækkelig fart på, har Cassini-Huygens foretaget flere såkaldte "swingby" passager omkring de indre planeter.

Cassini-Huygens skal forsynes med elektricitet for at aktivere og drive diverse apparatur, sende- og manøvreudstyr. Fartøjet er derfor udstyret med et regulært "kernekraft-værk", der drives af radioaktive isotoper. Solpaneler er utilstrækkelige på så store afstande fra Solen.

De første analyser af Cassini-fartøjets mange målinger viser, at Enceladus er en dybfrossen ismåne med en kerne af klippe. Senere passager og analyser viser, at der findes flydende vand i et 10 km dybt hav, der er dækket af et 30-40 km tykt islag.

At der findes flydende vand giver sig til kende på flere måder: Cassini har for eksempel fotograferet geysere, der kun kan skyldes udbrud af flydende vand og ispartikler. Revner og folder i isdækket (tigerstriber) vidner også om udstrømmende vand, der omgående er frosset til is.

Hvis der findes livsformer i havområderne på Enceladus, er det sandsynligvis hårdføre mikrober. For at afgøre spørgsmålet er det er nødvendigt at bore gennem isen for at udtage og analysere prøver. Det er også foreslået at undersøge det isdækkede hav med en ubåds-robot. Rumfart.dk og Videnskab.dk oplyser ikke, om sådanne undersøgelser forberedes.

Nærmere undersøgelser kræver landsætning af avancerede og kostbare rumfartøjer, der kan gennembore det 30-40 kilometer tykke isdække. Det har utvivlsomt lange udsigter, før sagen om liv/ikke liv på Enceladus kan afgøres endeligt.

Forskerne antager at havet på Enceladus opvarmes af påvirkninger fra Saturns tyngdefelt. Med andre ord hiver og slider tyngdekraften i månen. Dermed skabes friktionsvarme i klippegrunden, så havet under det tykke isdække ikke bundfryser.

http://saturn.jpl.nasa.gov/multimedia/images/artwork/images/IMG005282.jpg 

En kunstners gengivelse af Cassini-fartøjet i kredsløb om Saturn-månen Enceladus. Geyser-udbrud af vand og is er et sikkert tegn på at der findes et havområde med flydende vand under isen på Enceladus.

De første mennesker - Asien

Befolkningen i Asien nedstammer fra mennesker, der udvandrede fra Afrika. Denne traditionelle forklaring holder ikke ifølge nyere DNA-forskning, der omtales i TV-serien "De første mennesker - Asien". DNA-undersøgelser viser nemlig, at indvandrerne blev hybridiseret med neandertalere, erectus og andre fortidsmennesker, der allerede var tilstede ved afrikanernes ankomst.

Hybridisering som forklaring på forskellige egenskaber forudsætter, at der eksisterer flere mennesketyper (-arter?). Det er i modstrid med den klassiske teori om, at mutationer (og naturlig selektion) alene forklarer udviklingen af forskellige egenskaber. Men TV-serien nævner ikke noget om, at nyere DNA-undersøgelser modsiger teorien om gradvis evolution.

Det fremgår også af TV-serien, at mutationer tager for lang tid til at kunne forklare menneskers forskellige egenskaber. Hybridisering af menneskearter (eller rettere mennesketyper?) er en langt bedre forklaring på menneskets udvikling, mener redaktørerne af ”De første mennesker - Asien".

Asiater i vor tid er ifølge TV-serien hybrider. Nye DNA-undersøgelser afkræfter dermed den gamle teori om, at de første asiatiske mennesker er indvandret fra Afrika. Der er ganske rigtigt sket en udvandring eller spredning af mennesker fra Afrika til Asien. Den nye opfattelse er, at der allerede var mennesker i Asien, da afrikanerne ankom. Det viser DNA-undersøgelserne – sikkert til manges overraskelse. Noget tyder på at lærebøgerne skal skrives om.

Genetikere påviser for eksempel, at tibetanernes evne til at leve i højderne med lavt iltindhold skyldes en genetisk arv fra en uddød mennesketype. Det gen, der giver tibetanerne denne evne, er også fundet i DNA fra sibiriske fortidsmennesker, der betegnes denisova. Det er altså ikke mutationer, men hybridisering, der forklarer tibetanernes særlige evner.

Det er langt fra eneste eksempel på hybridisering. Menneskets elastiske og stærke hud er et andet eksempel, oplyses det. DNA-undersøgelser har nemlig påvist, at egenskaber ved moderne menneskers hud skyldes en genetisk arv fra neandertalerne, en menneskeart, der uddøde for 20-30.000 år siden. Uddød er måske en forkert betegnelse, idet fortidsmennesker antagelig er ophørt med at eksistere som følge af indblanding. Neandertalere og andre fortidsfolk fik fælles afkom med andre mennesketyper.

DNA-forskerne har også fundet immunitet (modstand mod sygdomme), der er nedarvet fra fortidsmennesker.

De nye DNA-undersøgelser fortæller meget mere end de fossiler, der hidtil er blevet betragtet som vigtigste kilde til menneskets forhistorie. Fordelen ved DNA-studier er især, at man ikke har behov for et større fossilmateriale. Det lyder måske utroligt, men fundet af en fossil lillefinger med brugbart DNA er tilstrækkelig til, at forskerne kan fastslå eksistensen af en hidtil ukendt mennesketype, nemlig de nævnte dinosovaer. Navnet skyldes det sibiriske findested Dinosova i Altaj-bjergene. Her og andre sted er huler og grotter i bjergene vigtige findesteder.

Neandertalere og erectus blev først kendt som fossiler, der forekommer i langt større mængde end dinosovaer. Forskerne nævner også såkaldte arkaiske mennesker, der er fælles betegnelse for ikke-navngivne fortidsmennesker.

TV-serien sætter spørgsmål ved den hidtidige teori om, at udvandringen fra Afrika skete langs kysterne ved Afrika og Den arabiske Halvø.

Forskere mener nu, at fortidsmenneskene i stedet fulgte flodsletterne. Da Afrika-udvandringen fandt sted for 50.000-60.000 år siden, måske tidligere, var der ikke ørken, men frugtbart land på den Arabiske Halvø. Her viser udtørrede flodlejer, at der tidligere var frugtbare landområder. Det antages som oplagt, at fortidsmenneskene fulgte disse mere gunstige direkte ruter. Opfattelsen støttes af, at der her er fundet flinteredskaber, der er fremstillet i for eksempel Sudan.