Forventer at finde liv under isen på Saturn-månen Enceladus

Flydende vand, som vi kender det her på Jorden, anses for at være den vigtigste betingelse for liv andre steder i solsystemet

Af Ove Høeg Christensen
Er der liv andre steder end på Jorden..? Det tror rumforskerne, og derfor bruges mange penge og forskertimer på at eftersøge ikke-jordiske livsformer her i solsystemet. Bestræbelserne for at finde ikke-jordisk liv er populært læsestof og omtales jævnligt, på dansk for eksempel på rumfart.dk og videnskab.dk.

Forskerne går ud fra, at organisk liv forudsætter flydende vand. Det er tankevækkende at det enkle vandmolekyle af ilt og brint er vigtigste betingelse for at livets komplekse molekyler kan eksistere. Dog har videnskaben aldrig beskrevet, hvordan liv kan tænkes at opstå i en proces fra død til levende kemi (fra uorganisk til organisk kemi).

Da vand er en forudsætning for liv giver det god mening at søge efter ikke-jordisk liv på himmellegemer med flydende vand. Forskerne antager som en slags naturlov at liv opstår "automatisk", når en række   fysiske og kemiske forudsætninger er til stede. Her på jorden findes liv (mikrober) under ekstreme miljøforhold, for eksempel dybt under jorden og i varme kilder. Rumforskerne har derfor grund til at tro at der også findes liv på andre planeter i solsystemet.

Indtil videre har forskerne aldrig fundet spor af eller tegn på eksistensen af ikke-jordiske livsformer. Ifølge rumfart.dk er der god evidens for, at der findes flydende vand på Saturn-månen Enceladus og Jupiter-månen Europa. Derfor er de to måner genstand for stor interesse.

I 2004 kom rumsonden Cassini i 2004 i kredsløb om Saturn. Cassini kan dermed undersøge og fotografere den lille isdækkede måne Enceladus ved flere passager. Jupiters måne Europa har endnu ikke fået besøg af en rumsonde. Det vil forhåbentlig ske, når rumsonden Clipper om få år passerer tæt på Europa.

Cassini med sonden Huygens har været lang tid undervejs, idet rumfartøjet blev opsendt allerede i 1997 (?). For at få tilstrækkelig fart på, har Cassini-Huygens foretaget flere såkaldte "swingby" passager omkring de indre planeter.

Cassini-Huygens skal forsynes med elektricitet for at aktivere og drive diverse apparatur, sende- og manøvreudstyr. Fartøjet er derfor udstyret med et regulært "kernekraft-værk", der drives af radioaktive isotoper. Solpaneler er utilstrækkelige på så store afstande fra Solen.

De første analyser af Cassini-fartøjets mange målinger viser, at Enceladus er en dybfrossen ismåne med en kerne af klippe. Senere passager og analyser viser, at der findes flydende vand i et 10 km dybt hav, der er dækket af et 30-40 km tykt islag.

At der findes flydende vand giver sig til kende på flere måder: Cassini har for eksempel fotograferet geysere, der kun kan skyldes udbrud af flydende vand og ispartikler. Revner og folder i isdækket (tigerstriber) vidner også om udstrømmende vand, der omgående er frosset til is.

Hvis der findes livsformer i havområderne på Enceladus, er det sandsynligvis hårdføre mikrober. For at afgøre spørgsmålet er det er nødvendigt at bore gennem isen for at udtage og analysere prøver. Det er også foreslået at undersøge det isdækkede hav med en ubåds-robot. Rumfart.dk og Videnskab.dk oplyser ikke, om sådanne undersøgelser forberedes.

Nærmere undersøgelser kræver landsætning af avancerede og kostbare rumfartøjer, der kan gennembore det 30-40 kilometer tykke isdække. Det har utvivlsomt lange udsigter, før sagen om liv/ikke liv på Enceladus kan afgøres endeligt.

Forskerne antager at havet på Enceladus opvarmes af påvirkninger fra Saturns tyngdefelt. Med andre ord hiver og slider tyngdekraften i månen. Dermed skabes friktionsvarme i klippegrunden, så havet under det tykke isdække ikke bundfryser.

http://saturn.jpl.nasa.gov/multimedia/images/artwork/images/IMG005282.jpg 

En kunstners gengivelse af Cassini-fartøjet i kredsløb om Saturn-månen Enceladus. Geyser-udbrud af vand og is er et sikkert tegn på at der findes et havområde med flydende vand under isen på Enceladus.