Stemme-HB… (1)
Menneskets stemme er individuel og unik.
En person genkendes nemt på stemmen.
Stemmen afspejler biologi, vaner, geografiske herkomst og
sociologiske segment.
En bankrøver, for eksempel, kan identificeres alene på
stemmen.
Fonetikere analyser stemmer.
Computer-software er udviklet til stemmeanalyse.
Stemmeanalyse anerkendes efterhånden som videnskab.
Stemme-HB… (2)
Menneskets stemme og sprog er overraskende komplekst.
Blandt andet stemmen er afgørende for at mennesket ikke er et dyr.
Stemme og sprog er hinandens forudsætninger.
Svært at forestille sig at stemme og sprog er udviklet i en gradvis proces.
- - - -
Lydspor. Et
hvislende s, en luftig konsonant, et spor af en
lokal dialekt. Enhver stemme er et mønster af unikke kendetegn, og de
afslørende lyde kan bruges til at fange
børnemishandlere og fælde terrorister med.
Stemmedetektiver
Af CECILIE CRONWALD
Experimentarium Nyheder
Prøv at hente Jørgen
Leths stemme frem fra Deres hukommelse: nasal, men dæmpet, formet af et udvidet
svælg og en tilbagetrukket tunge. Forestil Dem også Uffe Ellemanns luftige knirken
og Kim Larsens grusede københavnerbas.
Forestil Dem så, at De
overværer et bankrøveri. Bag en elefanthue gemmer sig en af de tre herrer, han
retter sin pistol mod kassedamen og udbryder: »Hænderne op, eller jeg skyder!« Ville
De kunne høre, om det var Ellemann, Larsen eller Leth bag masken? Ja, sandsynligvis,
for enhver stemme har en ganske unik struktur og selvom ovenstående stemmer nok
er mere genkendelige end de fleste, så gælder det også alle os andre.
»Alle stemmer har en
række særlige kendetegn, som er formet af vores biologi, vaner, geografiske herkomst
og sociologiske segment. Det er det mønster, som vi fonetikere kan afkode og analysere,”
forklarer Dominic Watt, som forsker i retsfonetik ved University of York.
Selvom en stemme ikke er
uforanderlig som et fingeraftryk eller en dna-profil, så kan den afsløre meget
om indehaveren, og fonetik har mange steder fået en central rolle i
politiarbejdet. Alene i England deltager fonetikere årligt i flere hundrede
sager om pengeafpresning, bombetrusler og hemmelige aflytninger.
»Ofte er en optagelse af
et telefonopkald det eneste, der er at gå efter i en sag, fordi der ikke er
nogen spor af fingeraftryk, hår, kropsvæsker eller lignende. Så er stemmens karakteristika
det, der kan fælde en mistænkt eller lede politiet på rette spor,« siger
Dominic Watt, som selv bliver konsulteret i forbindelse med kriminalsager.
Når fonetikere skal
analysere en telefonsamtale eller en aflytningsoptagelse, forsøger de at indsamle
og nedfælde alle de karakteristiske træk, der udgør en stemme. Nogle lyde er
formet af vores biologi, eksempelvis afgør længden af vores stemmebånd, om vi
har en dyb eller lys stemme, og stemmens overtoner og resonans er formet af
munden og halsens hulrum. Disse akustiske kvaliteter kan analyseres af et
stykke computersoftware, som blandt andet måler stemmens gennemsnitlige frekvens
og vokalernes overtoner og resonans.
»Stemmer er en form for
Iyd, og du kan analysere tale på den måde (samme måde), ligesom du kan analysere
lyden af en bilmotor eller et pistolskud," siger Dominic Watt.
Men det er ikke kun det
biologiske fundament, der former vores stemme, det er også talefejl, det er dialekt
og accent, ordforråd og grammatik, talehastighed, rytme, og ikke mindst hvordan
vi bruger stemmebånd, tunge og luft. Jørgen Leths stemme, for eksempel, kan
karakteriseres som markant nasaliseret med en del luft, sænket strube og rundede,
fremskudte Iæber. Kim Larsens rtl--. har, i fonetiske termer, en tydelig
knirken, og den ru lyd tyder på et skadet stemmebånd, mens Uffe Ellemanns
stemme kan kendes ved, at han lader luft sive gennem stemmelæberne og næsehulen
og placerer tungen langt fremme i ganen.
Den slags fonetiske
særpræg bliver fundet og registreret ved hjælp af gentagne, grundige gennemlytninger
af optagelsen, og tilsammen kan de akustiske og sproglige kendetegn bruges dl
at sammenligne den optagede stemme med stemmen fra en mistænkt, Fordi der er variationer
i stemmen hos den enkelte person, og fordi baggrundsstøj og dårlig
optagekvalitet kan forstyrre analysen, så vil sådan en stemmeanalyse aldrig være
lige så nøjagtig som et fingeraftryk. Men hvor fingeraftrykket kun viser et
minimalt udsnit af et menneskes biologi, så afspejler stemmen også en kulturel identitet,
og derfor kan en stemmeanalyse bruges til at lave en profil af en endnu ukendt gerningsmand.
»Vi havde en sag i
Tyskland, hvor en år havde lavet en pornografisk video med sine børn”,
fortæller Michael Jessen, som laver stemmeprofiler og -analyser for
Bundeskriminalamt, Tysklands svar på FBi.
»Manden kunne ikke ses på
videoen, så alt, hvad vi havde, var hans stemme. Vi lavede en stemmeprofil på
ham, og analysen pegede på, at han måtte være fra det nordlige Tyskland, sandsynligvis
fra området omkring Bremen. Det hjalp politiet med at indsnævre deres søgen og
finde manden, fortæller den tyske fonetiker.
En stemmeanalyse kan også
afsløre personens køn og alder. Og et velformuleret sprog og detaljeret
ordforråd kan tyde på en høj uddannelse. Der er sprog, der kendetegner forskellige
klasser og generationer, og brug af en særlig terminologi kan pege på en
specifik profession, eller på at personen har været i fængsel, siger Michael
Jessen, som også har været med til at afsløre bombemænd og identificere personer
i et terrornetværk.
Stemmens formelighed er
imidlertid også dens svaghed i en efterforskning. Stemmer kan skjules eller
forfalskes. Brasilianske kidnappere putter eksempelvis ofte en blyant mellem tænderne,
fordi det får deres s-lyde til at lyde som sh'. Man kan forvrænge sin stemme
ved hjælp af elektroniske apparater, man kan tillægge sig en udenlandsk accent,
eller man kan ændre lyden af sin stemme ved at gøre den dyb eller hviske,
fortæller Dominic Watt.
Og selvom forbrydernes
stemmeforklædninger ofte er inkonsekvente og ikke skjuler alle deres egne
talevaner, så viser det, hvorfor stemmeanalysen også har sine svagheder. Dominic
Watt understreger, at stemmeanalyser aldrig vil kunne stå alene som bevis i en retssag,
men han advarer samtidig mod at afskrive fonetikken som uvidenskabelig og subjektiv.
»Mange i retssystemet er
stadig skeptiske i forhold til stemmeanalysen, og sådan noget som fotografiske
beviser bliver opfattet som meget mere værdifulde. Nogle har svært ved at
anerkende fonetik som en videnskab, fordi vi alle har et forhold til sproget,
men fonetikere arbejder med en velfunderet videnskabelig metode, og selvom
brugen af fonetiske metoder er ny på det kriminaltekniske område, så er mange
af metoderne etableret gennem næsten et århundrede,« siger Dominic Watt.
illutxt: Stemmen er
næsten lige så personlig som fingeraftrykket, og fonetikerne kan bruges som
detektiver - her Kim Larsen, hvis stemme har en tydelig knirken, og den ru lyd
tyder på et skadet stemmebånd.
FoTO; PER
l\4ORTEN AB RAHAIVISEN/BAi\4/SCAN PIX
WA 1/10-2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar