Livets oprindelse er ukendt

Forskerne mener at varme kilder i dybhavet har spillet en stor rolle for livets opståen og udvikling.

Af Ove Høeg Christensen

I årtier har videnskaben forklaret, at livet er opstået i en ubestemmelig ursuppe et ukendt sted i en fjern fortid. I dag mener videnskaben, at livet mere præcist er opstået i de såkaldte hydrotermiske væld i dybhavet. Det er betegnelse for udstrømmende vand, der vulkansk er opvarmet næsten til kogepunktet. Sådanne varme kilder, der er omgivet af forskellige livsformer, er fundet flere steder på store havdybder.

Herom skriver Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard: ”Omkring næsten kogende vand var der en nærmest ufattelig rigdom af dyr og  planter: Rejer, krabber, muslinger, hummere, blege fisk, søanemoner og frem for alt hele tæpper af lange og mærkværdige rørlignende organismer, der ligner noget fra en anden planet. Det var vældorme, og det, han havde opdaget, var de hydrotermiske væld” (citat slut).

Aagaard refererer til observatøren ombord på den dybhavs-ubåd, der i 1977 for første gang opdagede de mange livsformer omkring et hydrotermisk væld tæt på Galapagos-øerne.

Ifølge Aagaard ved vi i dag, at den undersøiske vulkanisme og vrimlen af liv omkring hydrotermiske væld er af fundamental betydning for hele Jordens kredsløb... Som marinkemikeren Jeffrey A. Hawkes siger til New York Times: »De er dybhavets livsnerve.«

Artikelforfatteren tilføjer: ”Det kan meget vel være her - i den ufatteligt næringsrige suppe langt fra Solens ellers livgivende lys - at selveste livet kan være opstået i Jordens barndom..”

Aagaard formidler her den meget udbredte opfattelse, at liv opstår ”af sig selv”, når blot de rette fysiske/kemiske betingelser er tilstede. Man har en fast tro på, at det kan ske/er sket. Reelt har man dog ingen anelse om, hvordan liv kan opstå ”af sig selv” – fra død til levende kemi.

Det kan siges med sikkerhed, at livets oprindelse/opståen aldrig er observeret i naturen eller frembragt i laboratorier. Det ville være en sensation, hvis videnskaben kunne frembringe liv. Alle ville i så fald have hørt om det.

De forskere, Aagaard citerer, tilskriver en særlig bakterie-type en stor rolle i livsformernes udvikling. Det er Stamme 121, der er fundet ved hydrotermiske væld. Betegnelsen 121 betyder, at bakterierne trives ved temperaturer på 121 grader Cel. Stamme 121 lever af at nedbryde de svovlforbindelser, der findes ved hydrotermiske væld.

Ifølge artiklen om Stamme 121 mener forskerne, at Mars har en fortid som en varm planet. Derfor anses det for sandsynligt, at Stamme 121 også har eksisteret på Mars. Forskerne antager også, at Stamme 121 er overført fra Mars til Jorden. Det kan være sket via klippestykker, der er sprængt bort fra Mars som følge af et asteroide-sammenstød. Der er god evidens for, at sådanne klippestykker er landet på Jorden som meteoritter. Der oplyses dog ikke noget om, at forskerne har fundet sikre spor af Stamme 121 eller andre bakterier i disse meteor-fragmenter.

Stamme 121 og andre såkaldte primitive bakterier passer fint som brikker i teorien om livsformernes formodede evolutionære udvikling. Bakterier og primitive livsformer er grundigt undersøgt og beskrevet helt ned på atom-niveau. Til trods for det indgående kendskab til disse organismer har undersøgelserne ikke afsløret noget om, hvordan for eksempel Stamme 121 er opstået.