Oprejst gang er kun for mennesker

Overgangen til oprejst gang beskrives i populærvidenskaben sædvanligvis som en problemløs og hurtig overstået del af menneskets påståede evolutionære udvikling.  Der er dog undtagelser. Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard, Berlingske, skriver: ”..der må have ligget en hel del evolution og hjernespecialisering bag opnåelsen af den enestående evne. Prøv at tænke over det..”.

I artiklen, ”Du har ben at gå på”, Berlingske 17. maj 2014, fastslås, at menneskets oprejste gang er enestående. De fleste pattedyr kan gå på to ben, men kun i kort tid og langt fra ubesværet som mennesker.

Aagaard forsøger ikke at beskrive, hvordan evolutionen til oprejst gang er sket i detaljer - trin for trin. Forklaringen er ligetil, idet at sådanne beskivelser ikke eksisterer. Ingen har forsøgt at opstille troværdige modeller for menneskets formodede udvikling fra et liv i trækronerne til oprejst gang på savannen. Teorien om gradvis biologisk udvikling går ud fra som en selvfølge at denne udvikling nødvendigvis er sket, men Aagaard afholder sig fra at henvise til, at ”evolutionen gjorde det..” og lignende ”forklaringer”.

Aagaard beskriver udmærket kompleksiteten ved oprejst gang: ”Man svinger det ene ben frem, sætter hælen i jorden og opnår perfekt balance, mens man foretager et komplet fodrul til tåspidserne..”.

Videre hedder det: ”Hvorefter man sætter af og samtidig løfter og svinger det andet ben glidende frem. Imens deltager arme og skuldre i den elegante, fremadrettede bevægelse, hoften bøjer smidigt, og samtidig sanser ører og øjne lyde, bevægelser og små ændringer i topografi og omgivelser - kantsten, stigninger, hushjørner, andre mennesker - som man umærkeligt indretter gangen efter..” (citat slut).

Menneskets ubesværede oprejste gang kræver ikke alene særlige fysiske egenskaber vedrørende skelet, muskulatur, nervebaner, blodomløb m.v. Det er også nødvendigt at hjernen er indrettet til oprejst gang. Det er, som Aagaard påpeger, en kompliceret sag at gå på to ben. Der er altså brug for et stort antal forandringer for at udvikle menneskets oprejste gang.

Evolutionsteorien giver en – i første omgang - elegant forklaring: Da livet i trækronerne måtte ophøre kunne mennesket få store fordele ved oprejst gang på savannen. For at teorien om menneskets evolution kan passe er denne overgang til oprejst gang sket på kort tid - urealistisk kort tid, kan tilføjes.

Det er fint med en detaljeret beskrivelse af menneskets oprejste gang. Men dermed bortfalder det elegante ved evolutionsteoriens forklaringer. I lyset af al kompleksiteten forekommer ”blind evolution” mere og mere urealistisk. Det lyder kort og godt utroværdigt at naturlig udvælgelse er eneste mekanisme. Men det skriver Aagaard ikke noget om. At dømme efter et udvalg af artikler om naturvidenskab har Berlingske valgt at forholde sig neutral i spørgsmål om oprindelse.

Kilde:

Dagbladet Berlingske.

Menneskets Udvikling og Oprindelse af Peter K. A. Jensen.

Livets oprindelse er ukendt

Forskerne mener at varme kilder i dybhavet har spillet en stor rolle for livets opståen og udvikling.

Af Ove Høeg Christensen

I årtier har videnskaben forklaret, at livet er opstået i en ubestemmelig ursuppe et ukendt sted i en fjern fortid. I dag mener videnskaben, at livet mere præcist er opstået i de såkaldte hydrotermiske væld i dybhavet. Det er betegnelse for udstrømmende vand, der vulkansk er opvarmet næsten til kogepunktet. Sådanne varme kilder, der er omgivet af forskellige livsformer, er fundet flere steder på store havdybder.

Herom skriver Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard: ”Omkring næsten kogende vand var der en nærmest ufattelig rigdom af dyr og  planter: Rejer, krabber, muslinger, hummere, blege fisk, søanemoner og frem for alt hele tæpper af lange og mærkværdige rørlignende organismer, der ligner noget fra en anden planet. Det var vældorme, og det, han havde opdaget, var de hydrotermiske væld” (citat slut).

Aagaard refererer til observatøren ombord på den dybhavs-ubåd, der i 1977 for første gang opdagede de mange livsformer omkring et hydrotermisk væld tæt på Galapagos-øerne.

Ifølge Aagaard ved vi i dag, at den undersøiske vulkanisme og vrimlen af liv omkring hydrotermiske væld er af fundamental betydning for hele Jordens kredsløb... Som marinkemikeren Jeffrey A. Hawkes siger til New York Times: »De er dybhavets livsnerve.«

Artikelforfatteren tilføjer: ”Det kan meget vel være her - i den ufatteligt næringsrige suppe langt fra Solens ellers livgivende lys - at selveste livet kan være opstået i Jordens barndom..”

Aagaard formidler her den meget udbredte opfattelse, at liv opstår ”af sig selv”, når blot de rette fysiske/kemiske betingelser er tilstede. Man har en fast tro på, at det kan ske/er sket. Reelt har man dog ingen anelse om, hvordan liv kan opstå ”af sig selv” – fra død til levende kemi.

Det kan siges med sikkerhed, at livets oprindelse/opståen aldrig er observeret i naturen eller frembragt i laboratorier. Det ville være en sensation, hvis videnskaben kunne frembringe liv. Alle ville i så fald have hørt om det.

De forskere, Aagaard citerer, tilskriver en særlig bakterie-type en stor rolle i livsformernes udvikling. Det er Stamme 121, der er fundet ved hydrotermiske væld. Betegnelsen 121 betyder, at bakterierne trives ved temperaturer på 121 grader Cel. Stamme 121 lever af at nedbryde de svovlforbindelser, der findes ved hydrotermiske væld.

Ifølge artiklen om Stamme 121 mener forskerne, at Mars har en fortid som en varm planet. Derfor anses det for sandsynligt, at Stamme 121 også har eksisteret på Mars. Forskerne antager også, at Stamme 121 er overført fra Mars til Jorden. Det kan være sket via klippestykker, der er sprængt bort fra Mars som følge af et asteroide-sammenstød. Der er god evidens for, at sådanne klippestykker er landet på Jorden som meteoritter. Der oplyses dog ikke noget om, at forskerne har fundet sikre spor af Stamme 121 eller andre bakterier i disse meteor-fragmenter.

Stamme 121 og andre såkaldte primitive bakterier passer fint som brikker i teorien om livsformernes formodede evolutionære udvikling. Bakterier og primitive livsformer er grundigt undersøgt og beskrevet helt ned på atom-niveau. Til trods for det indgående kendskab til disse organismer har undersøgelserne ikke afsløret noget om, hvordan for eksempel Stamme 121 er opstået.