Menneskets stemme er overraskende kompleks

Stemme-HB… (1)

Menneskets stemme er individuel og unik.

En person genkendes nemt på stemmen.

Stemmen afspejler biologi, vaner, geografiske herkomst og sociologiske segment.  

En bankrøver, for eksempel, kan identificeres alene på stemmen.

Fonetikere analyser stemmer.

Computer-software er udviklet til stemmeanalyse.

Stemmeanalyse anerkendes efterhånden som videnskab.

Stemme-HB… (2)

Menneskets stemme og sprog er overraskende komplekst.
Blandt andet stemmen er afgørende for at mennesket ikke er et dyr.
Stemme og sprog er hinandens forudsætninger.
Svært at forestille sig at stemme og sprog er udviklet i en gradvis proces.

Stemme og sprog betegnes som Guds gave til mennesket.

- - - -

Lydspor. Et hvislende s, en luftig konsonant, et spor af en lokal dialekt. Enhver stemme er et mønster af unikke kendetegn, og de afslørende lyde kan bruges til at fange børnemishandlere og fælde terrorister med.

Stemmedetektiver

Af CECILIE CRONWALD

Experimentarium Nyheder

Prøv at hente Jørgen Leths stemme frem fra Deres hukommelse: nasal, men dæmpet, formet af et udvidet svælg og en tilbagetrukket tunge. Forestil Dem også Uffe Ellemanns luftige knirken og Kim Larsens grusede københavnerbas.

Forestil Dem så, at De overværer et bankrøveri. Bag en elefanthue gemmer sig en af de tre herrer, han retter sin pistol mod kassedamen og udbryder: »Hænderne op, eller jeg skyder!« Ville De kunne høre, om det var Ellemann, Larsen eller Leth bag masken? Ja, sandsynligvis, for enhver stemme har en ganske unik struktur og selvom ovenstående stemmer nok er mere genkendelige end de fleste, så gælder det også alle os andre.

»Alle stemmer har en række særlige kendetegn, som er formet af vores biologi, vaner, geografiske herkomst og sociologiske segment. Det er det mønster, som vi fonetikere kan afkode og analysere,” forklarer Dominic Watt, som forsker i retsfonetik ved University of York.

Selvom en stemme ikke er uforanderlig som et fingeraftryk eller en dna-profil, så kan den afsløre meget om indehaveren, og fonetik har mange steder fået en central rolle i politiarbejdet. Alene i England deltager fonetikere årligt i flere hundrede sager om pengeafpresning, bombetrusler og hemmelige aflytninger.

»Ofte er en optagelse af et telefonopkald det eneste, der er at gå efter i en sag, fordi der ikke er nogen spor af fingeraftryk, hår, kropsvæsker eller lignende. Så er stemmens karakteristika det, der kan fælde en mistænkt eller lede politiet på rette spor,« siger Dominic Watt, som selv bliver konsulteret i forbindelse med kriminalsager.

Når fonetikere skal analysere en telefonsamtale eller en aflytningsoptagelse, forsøger de at indsamle og nedfælde alle de karakteristiske træk, der udgør en stemme. Nogle lyde er formet af vores biologi, eksempelvis afgør længden af vores stemmebånd, om vi har en dyb eller lys stemme, og stemmens overtoner og resonans er formet af munden og halsens hulrum. Disse akustiske kvaliteter kan analyseres af et stykke computersoftware, som blandt andet måler stemmens gennemsnitlige frekvens og vokalernes overtoner og resonans.

»Stemmer er en form for Iyd, og du kan analysere tale på den måde (samme måde), ligesom du kan analysere lyden af en bilmotor eller et pistolskud," siger Dominic Watt.

Men det er ikke kun det biologiske fundament, der former vores stemme, det er også talefejl, det er dialekt og accent, ordforråd og grammatik, talehastighed, rytme, og ikke mindst hvordan vi bruger stemmebånd, tunge og luft. Jørgen Leths stemme, for eksempel, kan karakteriseres som markant nasaliseret med en del luft, sænket strube og rundede, fremskudte Iæber. Kim Larsens rtl--. har, i fonetiske termer, en tydelig knirken, og den ru lyd tyder på et skadet stemmebånd, mens Uffe Ellemanns stemme kan kendes ved, at han lader luft sive gennem stemmelæberne og næsehulen og placerer tungen langt fremme i ganen.

Den slags fonetiske særpræg bliver fundet og registreret ved hjælp af gentagne, grundige gennemlytninger af optagelsen, og tilsammen kan de akustiske og sproglige kendetegn bruges dl at sammenligne den optagede stemme med stemmen fra en mistænkt, Fordi der er variationer i stemmen hos den enkelte person, og fordi baggrundsstøj og dårlig optagekvalitet kan forstyrre analysen, så vil sådan en stemmeanalyse aldrig være lige så nøjagtig som et fingeraftryk. Men hvor fingeraftrykket kun viser et minimalt udsnit af et menneskes biologi, så afspejler stemmen også en kulturel identitet, og derfor kan en stemmeanalyse bruges til at lave en profil af en endnu ukendt gerningsmand.

»Vi havde en sag i Tyskland, hvor en år havde lavet en pornografisk video med sine børn”, fortæller Michael Jessen, som laver stemmeprofiler og -analyser for Bundeskriminalamt, Tysklands svar på FBi.

»Manden kunne ikke ses på videoen, så alt, hvad vi havde, var hans stemme. Vi lavede en stemmeprofil på ham, og analysen pegede på, at han måtte være fra det nordlige Tyskland, sandsynligvis fra området omkring Bremen. Det hjalp politiet med at indsnævre deres søgen og finde manden, fortæller den tyske fonetiker.

En stemmeanalyse kan også afsløre personens køn og alder. Og et velformuleret sprog og detaljeret ordforråd kan tyde på en høj uddannelse. Der er sprog, der kendetegner forskellige klasser og generationer, og brug af en særlig terminologi kan pege på en specifik profession, eller på at personen har været i fængsel, siger Michael Jessen, som også har været med til at afsløre bombemænd og identificere personer i et terrornetværk.

Stemmens formelighed er imidlertid også dens svaghed i en efterforskning. Stemmer kan skjules eller forfalskes. Brasilianske kidnappere putter eksempelvis ofte en blyant mellem tænderne, fordi det får deres s-lyde til at lyde som sh'. Man kan forvrænge sin stemme ved hjælp af elektroniske apparater, man kan tillægge sig en udenlandsk accent, eller man kan ændre lyden af sin stemme ved at gøre den dyb eller hviske, fortæller Dominic Watt.

Og selvom forbrydernes stemmeforklædninger ofte er inkonsekvente og ikke skjuler alle deres egne talevaner, så viser det, hvorfor stemmeanalysen også har sine svagheder. Dominic Watt understreger, at stemmeanalyser aldrig vil kunne stå alene som bevis i en retssag, men han advarer samtidig mod at afskrive fonetikken som uvidenskabelig og subjektiv.

»Mange i retssystemet er stadig skeptiske i forhold til stemmeanalysen, og sådan noget som fotografiske beviser bliver opfattet som meget mere værdifulde. Nogle har svært ved at anerkende fonetik som en videnskab, fordi vi alle har et forhold til sproget, men fonetikere arbejder med en velfunderet videnskabelig metode, og selvom brugen af fonetiske metoder er ny på det kriminaltekniske område, så er mange af metoderne etableret gennem næsten et århundrede,« siger Dominic Watt.

illutxt: Stemmen er næsten lige så personlig som fingeraftrykket, og fonetikerne kan bruges som detektiver - her Kim Larsen, hvis stemme har en tydelig knirken, og den ru lyd tyder på et skadet stemmebånd.

FoTO; PER l\4ORTEN AB RAHAIVISEN/BAi\4/SCAN PIX

WA 1/10-2010

Forventer at finde liv under isen på Saturn-månen Enceladus

Flydende vand, som vi kender det her på Jorden, anses for at være den vigtigste betingelse for liv andre steder i solsystemet

Af Ove Høeg Christensen
Er der liv andre steder end på Jorden..? Det tror rumforskerne, og derfor bruges mange penge og forskertimer på at eftersøge ikke-jordiske livsformer her i solsystemet. Bestræbelserne for at finde ikke-jordisk liv er populært læsestof og omtales jævnligt, på dansk for eksempel på rumfart.dk og videnskab.dk.

Forskerne går ud fra, at organisk liv forudsætter flydende vand. Det er tankevækkende at det enkle vandmolekyle af ilt og brint er vigtigste betingelse for at livets komplekse molekyler kan eksistere. Dog har videnskaben aldrig beskrevet, hvordan liv kan tænkes at opstå i en proces fra død til levende kemi (fra uorganisk til organisk kemi).

Da vand er en forudsætning for liv giver det god mening at søge efter ikke-jordisk liv på himmellegemer med flydende vand. Forskerne antager som en slags naturlov at liv opstår "automatisk", når en række   fysiske og kemiske forudsætninger er til stede. Her på jorden findes liv (mikrober) under ekstreme miljøforhold, for eksempel dybt under jorden og i varme kilder. Rumforskerne har derfor grund til at tro at der også findes liv på andre planeter i solsystemet.

Indtil videre har forskerne aldrig fundet spor af eller tegn på eksistensen af ikke-jordiske livsformer. Ifølge rumfart.dk er der god evidens for, at der findes flydende vand på Saturn-månen Enceladus og Jupiter-månen Europa. Derfor er de to måner genstand for stor interesse.

I 2004 kom rumsonden Cassini i 2004 i kredsløb om Saturn. Cassini kan dermed undersøge og fotografere den lille isdækkede måne Enceladus ved flere passager. Jupiters måne Europa har endnu ikke fået besøg af en rumsonde. Det vil forhåbentlig ske, når rumsonden Clipper om få år passerer tæt på Europa.

Cassini med sonden Huygens har været lang tid undervejs, idet rumfartøjet blev opsendt allerede i 1997 (?). For at få tilstrækkelig fart på, har Cassini-Huygens foretaget flere såkaldte "swingby" passager omkring de indre planeter.

Cassini-Huygens skal forsynes med elektricitet for at aktivere og drive diverse apparatur, sende- og manøvreudstyr. Fartøjet er derfor udstyret med et regulært "kernekraft-værk", der drives af radioaktive isotoper. Solpaneler er utilstrækkelige på så store afstande fra Solen.

De første analyser af Cassini-fartøjets mange målinger viser, at Enceladus er en dybfrossen ismåne med en kerne af klippe. Senere passager og analyser viser, at der findes flydende vand i et 10 km dybt hav, der er dækket af et 30-40 km tykt islag.

At der findes flydende vand giver sig til kende på flere måder: Cassini har for eksempel fotograferet geysere, der kun kan skyldes udbrud af flydende vand og ispartikler. Revner og folder i isdækket (tigerstriber) vidner også om udstrømmende vand, der omgående er frosset til is.

Hvis der findes livsformer i havområderne på Enceladus, er det sandsynligvis hårdføre mikrober. For at afgøre spørgsmålet er det er nødvendigt at bore gennem isen for at udtage og analysere prøver. Det er også foreslået at undersøge det isdækkede hav med en ubåds-robot. Rumfart.dk og Videnskab.dk oplyser ikke, om sådanne undersøgelser forberedes.

Nærmere undersøgelser kræver landsætning af avancerede og kostbare rumfartøjer, der kan gennembore det 30-40 kilometer tykke isdække. Det har utvivlsomt lange udsigter, før sagen om liv/ikke liv på Enceladus kan afgøres endeligt.

Forskerne antager at havet på Enceladus opvarmes af påvirkninger fra Saturns tyngdefelt. Med andre ord hiver og slider tyngdekraften i månen. Dermed skabes friktionsvarme i klippegrunden, så havet under det tykke isdække ikke bundfryser.

http://saturn.jpl.nasa.gov/multimedia/images/artwork/images/IMG005282.jpg 

En kunstners gengivelse af Cassini-fartøjet i kredsløb om Saturn-månen Enceladus. Geyser-udbrud af vand og is er et sikkert tegn på at der findes et havområde med flydende vand under isen på Enceladus.