Se også Forfra med Adam og Eva
Af
Ove Høeg Christensen
Skal
Bibelens skabelsesberetning forstås bogstaveligt..? Er det troværdigt, at
jorden og universet blev skabt for kun 6.000-8.000 år siden..? Ja, ifølge de
bibeltroende kristne, der betegnes ungjords-creationister, kan det ikke være
anderledes. Begrundelsen er, at Bibelen er "Guds sande og ufejlbarlige
ord".
Mener
man dermed, at (vi) såkaldte gammeljords-creationister, der ikke opfatter
skabelsesberetningen som bogstavelige begivenheder, ikke kan være bibeltroende
kristne..? Konturerne af en mulig ”intern” konflikt blandt kristne aftegnes
tydeligt. Det er, som redaktør Knud Aa. Back skriver, sejlads i farefyldt
farvand at beskæftige sig med spørgsmålene ung contra gammel jord, se Forfra
med Adam og Eva.
Jeg har for nylig spurgt én af mine bekendte, der er pastor emeritus. Svaret kan sammenfattes til en central læresætning: ”Gud har skabt himmel og jord, men Bibelen oplyser ikke noget om, hvordan Gud gjorde det”.
Dette
udsagn burde være en læresætning, som ung- og gammeljordscreationister kan være
enige om – og som sådan et godt udgangspunkt for fornuftige samtaler, hvor den
ene part ikke forsøger at "omvende" den anden. Ingen kan vide,
hvordan Gud skabte livet og materien... "Guds sande og ufejlbarlige
ord" er dybest set udenfor menneskelig fatteevne. Det drejer sig ikke om
faktaviden, men om tro. Intet menneske kan gennemskue Gud.
Bibelen
oplyser intet om, hvordan Gud fik atomer og molekyler til at hænge sammen.
Bibelen er ikke en lærebog i kernefysik og biologi. Bibelen oplyser dog det
helt fundamentale, nemlig at Gud ”indblæste livet” og ”i begyndelsen var
ordet”, altså Guds vilje forstået som information - som årsag til naturlovene.
Naturvidenskaben
er dybest set ikke bedre stillet end bibellæseren. Selv efter årtiers intensiv
forskning findes endnu ingen holdbare teorier om livets oprindelse. En
detaljeret naturalistisk forklaring på naturkonstanternes (naturlovenes)
oprindelse og indbyrdes uhyre præcise fintuning synes endnu mere
fjerntliggende. Naturvidenskaben mener måske, at der må findes en naturalistisk
forklaring, der efterhånden vil blive afdækket. Denne opfattelse er en trossag.
Videnskaben,
ung- og gammeljordscreationister er bogstavelig talt på Herrens Mark, når det
gælder spørgsmålene om livets og materiens oprindelse.
Gamle
tekster kan misforstås
Meget
tyder på, at nutids-mennesker nemt kan misforstå, hvad "bogstavelig
læsning" går ud på. I Forfra med Adam og Eva påpeges for eksempel, at
Bibelens slægtstavler, der begrunder opfattelsen af jordens alder er på 6.000
år, er baseret på en nutidig misforståelse.
Når
man i oldtiden skrev "min fader", mente man ikke nødvendigvis
"min biologiske fader". Det svarer til, hvis Dronning Margrethe siger,
at "Knud den Store er min fader". Enhver kan indse, at dronningen
ikke tænker på den biologiske fader, men henviser til kongemagtens fortidige
bedrifter. Fra flere gamle skrifter har sagkyndige påvist udsagn med samme
betydning af "min fader" eller "søn af". Læs nærmere herom i Forfra med Adam og Eva.
I
oldtiden var det altså ikke vigtigt at henvise til den biologiske fader i
første led. Man ville i stedet henvise til en betydningsfuld forfader-person,
der er kendt af alle. Om den pågældende "fader" i så fald levede for
flere hundrede år siden var uden betydning. Noget lignende er kendt i nutiden,
idet jøder, kristne og muslimer kan sige sige, at vi er "børn af
Abraham".
"Gammel
og ny" tid
Relativitetsteorien
er udtryk for, at "tid" dybest set er et ubegribeligt fænomen, for
eksempel at tiden påvirkes af tyngdekraften. I "Udvikling eller
skabelse" (2013) nævner forfatteren, Mikkel Vigilius, en interessant
teori, der kan gøre rede for, at Jorden er ung, selv om fjerne galakser er
gamle, idet de befinder sig i afstande på millioner, ja milliarder af lysår
borte fra Jorden.
Vigilius
henviser til en teori, der er udarbejdet af professor Russel Humphrey. Teorien
tager udgangspunkt i Bibelens ord om, at Gud i den første skabelsesuge
"udspændte" materien til hele universet - med Jorden og vores galakse
som centrum.
Derved
opstår ifølge Humphrey en "tidsforvrængning", så fjerne galakser
bliver meget gamle, selv om jorden er ung. Årsagen er de ufattelige afstande,
tyngdekraften og rummets udvidelse, der stadig finder sted. Vigilus skriver, at
"det er mere end en enkelt tanke værd, at Bibelen taler om, at Gud ved
universets skabelse "spænder himlen ud" (Job 9,8; Sl 104,2; Es
51,16)". Det spændende ved Humphrey's teori er, at den skaber
overensstemmelse med astronomiske målinger, relativitetsteori og Bibelens ord.
Den stråling, der normalt betegnes som eftergløden fra Big Bang, er ifølge
Humphrey' teori eftergløden fra skabelsesugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar