onsdag den 29. januar 2014

Videnskab og bibellæsere er på Herrens Mark

Se også Forfra med Adam og Eva
Af Ove Høeg Christensen
Skal Bibelens skabelsesberetning forstås bogstaveligt..? Er det troværdigt, at jorden og universet blev skabt for kun 6.000-8.000 år siden..? Ja, ifølge de bibeltroende kristne, der betegnes ungjords-creationister, kan det ikke være anderledes. Begrundelsen er, at Bibelen er "Guds sande og ufejlbarlige ord".

Mener man dermed, at (vi) såkaldte gammeljords-creationister, der ikke opfatter skabelsesberetningen som bogstavelige begivenheder, ikke kan være bibeltroende kristne..? Konturerne af en mulig ”intern” konflikt blandt kristne aftegnes tydeligt. Det er, som redaktør Knud Aa. Back skriver, sejlads i farefyldt farvand at beskæftige sig med spørgsmålene ung contra gammel jord, se Forfra med Adam og Eva.

Jeg har for nylig spurgt én af mine bekendte, der er pastor emeritus. Svaret kan sammenfattes til en central læresætning: ”Gud har skabt himmel og jord, men Bibelen oplyser ikke noget om, hvordan Gud gjorde det”.

Dette udsagn burde være en læresætning, som ung- og gammeljordscreationister kan være enige om – og som sådan et godt udgangspunkt for fornuftige samtaler, hvor den ene part ikke forsøger at "omvende" den anden. Ingen kan vide, hvordan Gud skabte livet og materien... "Guds sande og ufejlbarlige ord" er dybest set udenfor menneskelig fatteevne. Det drejer sig ikke om faktaviden, men om tro. Intet menneske kan gennemskue Gud.

Bibelen oplyser intet om, hvordan Gud fik atomer og molekyler til at hænge sammen. Bibelen er ikke en lærebog i kernefysik og biologi. Bibelen oplyser dog det helt fundamentale, nemlig at Gud ”indblæste livet” og ”i begyndelsen var ordet”, altså Guds vilje forstået som information - som årsag til naturlovene.

Naturvidenskaben er dybest set ikke bedre stillet end bibellæseren. Selv efter årtiers intensiv forskning findes endnu ingen holdbare teorier om livets oprindelse. En detaljeret naturalistisk forklaring på naturkonstanternes (naturlovenes) oprindelse og indbyrdes uhyre præcise fintuning synes endnu mere fjerntliggende. Naturvidenskaben mener måske, at der må findes en naturalistisk forklaring, der efterhånden vil blive afdækket. Denne opfattelse er en trossag.

Videnskaben, ung- og gammeljordscreationister er bogstavelig talt på Herrens Mark, når det gælder spørgsmålene om livets og materiens oprindelse.

Gamle tekster kan misforstås
Meget tyder på, at nutids-mennesker nemt kan misforstå, hvad "bogstavelig læsning" går ud på. I Forfra med Adam og Eva påpeges for eksempel, at Bibelens slægtstavler, der begrunder opfattelsen af jordens alder er på 6.000 år, er baseret på en nutidig misforståelse.

Når man i oldtiden skrev "min fader", mente man ikke nødvendigvis "min biologiske fader". Det svarer til, hvis Dronning Margrethe siger, at "Knud den Store er min fader". Enhver kan indse, at dronningen ikke tænker på den biologiske fader, men henviser til kongemagtens fortidige bedrifter. Fra flere gamle skrifter har sagkyndige påvist udsagn med samme betydning af "min fader" eller "søn af". Læs nærmere herom i Forfra med Adam og Eva.

I oldtiden var det altså ikke vigtigt at henvise til den biologiske fader i første led. Man ville i stedet henvise til en betydningsfuld forfader-person, der er kendt af alle. Om den pågældende "fader" i så fald levede for flere hundrede år siden var uden betydning. Noget lignende er kendt i nutiden, idet jøder, kristne og muslimer kan sige sige, at vi er "børn af Abraham".

"Gammel og ny" tid
Relativitetsteorien er udtryk for, at "tid" dybest set er et ubegribeligt fænomen, for eksempel at tiden påvirkes af tyngdekraften. I "Udvikling eller skabelse" (2013) nævner forfatteren, Mikkel Vigilius, en interessant teori, der kan gøre rede for, at Jorden er ung, selv om fjerne galakser er gamle, idet de befinder sig i afstande på millioner, ja milliarder af lysår borte fra Jorden.

Vigilius henviser til en teori, der er udarbejdet af professor Russel Humphrey. Teorien tager udgangspunkt i Bibelens ord om, at Gud i den første skabelsesuge "udspændte" materien til hele universet - med Jorden og vores galakse som centrum.

Derved opstår ifølge Humphrey en "tidsforvrængning", så fjerne galakser bliver meget gamle, selv om jorden er ung. Årsagen er de ufattelige afstande, tyngdekraften og rummets udvidelse, der stadig finder sted. Vigilus skriver, at "det er mere end en enkelt tanke værd, at Bibelen taler om, at Gud ved universets skabelse "spænder himlen ud" (Job 9,8; Sl 104,2; Es 51,16)". Det spændende ved Humphrey's teori er, at den skaber overensstemmelse med astronomiske målinger, relativitetsteori og Bibelens ord. Den stråling, der normalt betegnes som eftergløden fra Big Bang, er ifølge Humphrey' teori eftergløden fra skabelsesugen.

Tid er relativ og dybest set udenfor rækkevidden af den menneskelig fatteevne. I dette perspektiv kan ung- contra gammeljordscreationisme virke noget meningsløs. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar