Sagen kort
Blandt kristne kan der opstå en farlig diskussion om skabelse.
I Origo har vi derfor valgt ikke at diskutere
aldersspørgsmål (= hvor gammel er Jorden etc.?).
Har Origo svigtet ved at vælge, indtil nu, at gå uden om denne diskussion?
I Origo har vi derfor valgt ikke at diskutere
aldersspørgsmål (= hvor gammel er Jorden etc.?).
Har Origo svigtet ved at vælge, indtil nu, at gå uden om denne diskussion?
Farlig dialog om Bibelens skabelsesberetninger
Kristne ryger tit & ofte ud i farlige diskussioner om Biblens skabelsesberetning i Første Mosebog. Kan moderne, vidende mennesker overhovedet bruge disse gamle beretninger til noget?
Af redaktør Knud Aa. Back
Denne artikel er et forsøg på et oplæg til en kristen samtale. De fleste jeg kender, søger dialogen. Det gælder især kristne forskere der har valgt at knytte an til Forlaget Origo; også selv om det er noget af et slid og en tidstyv at involvere sig i/med.
Vi véd at blot man nævner ordet “ID” (eller endnu værre “creationisme”) får ens samtalepartner et underligt fjernt blik i øjnene! Dialogen standser inden man får begyndt.
Lennox tager fat på dette problem i forordet til Guds Bøddel (udgivet af Origo), og han kommer med det radikale forslag at man renser sit sprog for creationisme og ID. Betegnelsen creationisme har ifølge Lennox fået den betydning at det ikke blot drejer sig om troen på en Skaber, men at det også indebærer forpligtelser på en særlig fortolkning af Første Mosebog som indebærer at Jorden kun skulle være nogle få tusinde år gammel.
Lennox påpeger at der er sket en ”mutation” i betydningen af ordene “creationisme” og “ID”. Det giver tilsyneladende let spil for dem der på forhånd afviser enhver intelligent kausalitet i universet.
Det er denne sproglige udvikling der gør at visse Origo-folk ikke bryder sig om begrebet “creationisme”. De kan ganske enkelt ikke identificere sig med det!
Formodentligt gælder tilsvarende for nogle af Folkekirkens biskopper, tydeligvis har forskrevet sig til den skinbarlige darwinisme (for nærmere dokumentation, se Origo 119).
Risiko for splittelse
Her i bladet har vi bevidst valgt “ikke at diskutere aldersspørgsmål”. Vi har set hvordan amerikanske creationisters indædte diskussion om hvorvidt Jorden er “ung” eller gammel, har ført til unødig splittelse. Så ingen tvivl om at vi står med et alvorligt svigt af sagen, forårsaget af creationisters indbyrdes skænderier. Diskussionen burde dreje sig om at materialisterne (og ateister som Dawkins) helt uberettiget har sat sig på den videnskabelige dagsorden. Man siger at det kun er tåber der ikke bøjer sig for evolutionsteoriens forklaringskraft; man kan jo lige så godt vedtage at tyngdeloven er ophævet.
I Origo ser vi meget nødigt en splittelse blandt skabelsestroende her i Norden. Vi vil meget hellere snakke om de videnskabelige opdagelser der virkelig sætter skovlen under den materialistiske dagsorden. Nemlig det (mere og mere uomgængelige) faktum at livets kode kræver en form for intelligent input, en form for information! “I begyndelsen var Ordet/Logos …”
Dét har vi valgt som fokus – men er det holdbart i længden?
Jeg finder “kritik af Origos standpunkt” berettiget. Derfor vil jeg nu bevæge mig ud i hajfyldt farvand og tage det sprængfarlige emne op, vel vidende at det jo altså er et emne som har skabt stor splittelse mellem kristne! På den anden side véd vi også det er et spørgsmål der “altid” dukker op når vi er ude til foredrag om skabelsestroens plads i den videnskabelige diskussion. Man skal ikke beskylde os for at indtage en strudse-attitude. Så hellere gå på problemet med krum hals & løftet halespids.
Sprængfarlig diskussion om skabelse
Vi går videre med Forfra med Adam og EvaAf redaktør Knud Aa. Back
Nu vil jeg bevæge mig ud i hajfyldt farvand og tage et sprængfarligt emne op, vel vidende at det er et emne som har skabt stor splittelse mellem kristne! Vi kan ikke lade det ligge fordi det er et spørgsmål der “altid” dukker op.
I de fleste oldtidsskrifter vrimler det med mytologiske væsener og overnaturlige forklaringer på naturfænomener. Den slags er der bemærkelsesværdigt meget få af i Bibelen; og dem der er, står i høj grad til diskussion, fx om oversættelsen er i bedste overensstemmelse med den givne kontekst.
At kristendommen (og jødedommen) hviler på et historisk grundlag betyder ikke at Biblen skulle være en slags historiebog eller lærebog i naturvidenskab i moderne forstand.
Der findes mange tolkninger (også) af skabelsestroen. Vi kan passende opstille en liste med Darwin som efterhånden nåede frem til en tolkning som også mange kristne i dag vil skrive under på (kristendarwinisternes standpunkt?
- Darwins agnostiske standpunkt: Skaberen har indblæst det første liv – og overladt evolutionen til sig selv derfra.
- Asa Grays ID-evolutionære standpunkt (/teistisk evolution): Gud har ikke blot indblæst det første liv, men også styret evolutionen.
- Jérôme Lejeune: Gud har sat evolutionen i gang, men grebet ind med en speciel skabelseshandling når det gælder “Adam & Eva”.
- Den moderne ID-bevægelse (med Behes “grænser for evolution”): En række skabelseshandlinger er indgået i evolutionen hvor grenene har delt sig på Livstræet, for at føre den fælles afstamning videre.
- Gammeljordscreationisme: Skabelsesugen skal forstås som et forløb over mange milliarder år. Darwins Livstræ, dvs. forestillingen om den fælles afstamning, forkastes.
- Ungjordscreationisme
For mig at se findes ungjordscreationismen i tre former:
- Universet er gammelt & Jorden er også (dvs. urfjeldet), men Livet er skabt på Jorden nogenlunde samtidigt (med blot “dages mellemrum”) i ét sammenhængende øko-system. OG Jordens sedimentære lag er væsentligt yngre, afsat “på en gang”. Derfor giver lærebøgerne forkerte aldersangivelser.
- (Hele) Jorden er ikke så gammel som den uniformitaristiske geologi vil påstå. Universet er skabt “med alder”, fuldstændig som Adam der ét sekund efter sin skabelse må have haft en alder på 18-20 (han er forplantningsdygtig osv.)
- Jorden er ca. 10.000 år gammel (beregnet ud fra nogle stamtavler i 1. Mosebog)
Historiske fælder
En af dem som advarer mod en firkantet udlægning af urhistoriens stamtavler som angivet i Første Mosebog, er ægyptologen K. A. Kitchen. Ifølge engelsk Wikipedia er Kitchen evangelisk kristen, og han har udgivet bøger med fokus på Det gamle Testamente. Her har Kitchen konsekvent forsvaret GT’s autenticitet som en sandfærdig gengivelse af historiske begivenheder.
Kitchen påpeger at bibeloversættelsens angivelse af “søn af” i de bibelske stamtavler, er en gengivelse af det hebraiske ord “ben” [bæn]. Det betyder “søn af” i en mere udvidet udgave end i nutidig forståelse. Det fremgår blandt andet af at Jesus Kristus omtales som “Ben-Dawid”, altså søn af David, i GT-profetierne.
Vi kan altså konstatere at “ben” kan betyde både søn, sønnesøn, oldesøn, tipoldesøn osv. Derfor kommer man til kort hvis man læser far-søn-forholdene i disse stamtavler for bogstaveligt. Alt for kort! Der ligger (sandsynligvis) adskillige år/generationer mellem hver “far” og “søn”.
Kitchen drager nogle meget interessante paralleller til Den gamle Orient (AO&OT, p.35):
»Disse stamtavler må ikke ses som blot en opremsning af kronologiske data i moderne forstand. De har som dem vi finder i Mattæus 1 og Lukas 3, først og fremmest et teologisk formål. Det betyder ikke nødvendigvis at de slet ingen hold har i virkeligheden.«
Om Første Mosebogs stamtavler skriver Kitchen: »At det første menneske (Adam) skulle dukke op ca. 1947 år før Abraham på basis af de hebraiske tal, altså omkring 4.000 f.Kr., synes at være i konflikt med det faktum at der har været ikke bare århundreder, men årtusinder af førskrift-kulturer ud over Den gamle nære Orient før vi støder på de første nedfældede dokumenter.
Det rimelige spørgsmål er derfor om disse stamtavler virkelig skal læses som fuldstændige, uden huller. Der findes adskillige indikationer på at dette netop ikke er tilfældet.«
Ufuldstændige stamtavler er ikke enestående for de bibelske skrifter. Der findes masser af eksempler fra både Ægypten og Mesopotamien. Et af de mere ekstreme finder vi i Ægypten hvor kong Tirhakah ærer “sin fader” Sesostris III som levede 1200 år tidligere.
Vil ikke bevise Guds eksistens
Mange vil sikkert ryste på hovedet ad os i Origo fordi man tror at vi vil bevise Guds eksistens. Det er ingenlunde tilfældet! Den skabelsestro der knytter an til forskningen (og som vi forsøger at oplyse om), baserer sig på den (synes vi) fornuftige tanke at der bag Universets og livets kompleksitet må ligge En fornuftig Tanke. Det er det videnskabelige rationale vi leder efter, ikke gudsbeviser.
Søren Kierkegaard skriver herom i en Journal fra 1851 (Pap.10.4, J.422): »Tag nu alle Vanskelighederne ved Christendommen, [..], og see det Hele er blind Allarm. Vanskelighederne ere just af Gud anbragte […] for at sikre, at han kun kan blive gjenstand for Tro.«
Så der er absolut grund til at mane til forsigtighed i forsvaret af skabelsestroen. Det gælder faktisk to områder:
Det ene er at Kirken satsede på den forkerte hest i og med at den “holdt med” den etablerede videnskab mod provokatøren Galilei. For ingen “var så tossede at tro” at Jorden skulle bevæge sig rundt om Solen.
Det andet er at vi er faktisk ved at begå samme fejl som på Galileo’ tid! Det kan meget vel vise sig hvis Kirken i dag satser på den etablerede videnskab med darwinismen som altfortærende forklaring. I så fald vil den, atter engang, blive afsløret i at holde på den forkerte hest.
Den spændende forskning der i det nye årtusinde forgår inden for bioinformatikken (se Origo 126, 128 o.m.a.), kan vende op og ned på et og andet. Og hvad vil der så ske med respekten for videnskaben blandt folk som de er flest, hvis man så stædigt holder på en “umulig” forklaring - troen på at alting kan blive til af ingenting?
Det kloge standpunkt
Så vidt jeg kan se, må det klogeste i denne diskussion være at skelne skarpt mellem det væsentlige og det uvæsentlige i Biblens to skabelsesberetninger: GT - I begyndelsen … Gud! Og NT: I begyndelsen … Ordet/Logos!
Hvad er det væsentligste..?
En af dem som advarer mod en firkantet udlægning af urhistoriens stamtavler som angivet i Første Mosebog, er ægyptologen K. A. Kitchen. Ifølge engelsk Wikipedia er Kitchen evangelisk kristen, og han har udgivet bøger med fokus på Det gamle Testamente. Her har Kitchen konsekvent forsvaret GT’s autenticitet som en sandfærdig gengivelse af historiske begivenheder.
Kitchen påpeger at bibeloversættelsens angivelse af “søn af” i de bibelske stamtavler, er en gengivelse af det hebraiske ord “ben” [bæn]. Det betyder “søn af” i en mere udvidet udgave end i nutidig forståelse. Det fremgår blandt andet af at Jesus Kristus omtales som “Ben-Dawid”, altså søn af David, i GT-profetierne.
Vi kan altså konstatere at “ben” kan betyde både søn, sønnesøn, oldesøn, tipoldesøn osv. Derfor kommer man til kort hvis man læser far-søn-forholdene i disse stamtavler for bogstaveligt. Alt for kort! Der ligger (sandsynligvis) adskillige år/generationer mellem hver “far” og “søn”.
Kitchen drager nogle meget interessante paralleller til Den gamle Orient (AO&OT, p.35):
»Disse stamtavler må ikke ses som blot en opremsning af kronologiske data i moderne forstand. De har som dem vi finder i Mattæus 1 og Lukas 3, først og fremmest et teologisk formål. Det betyder ikke nødvendigvis at de slet ingen hold har i virkeligheden.«
Om Første Mosebogs stamtavler skriver Kitchen: »At det første menneske (Adam) skulle dukke op ca. 1947 år før Abraham på basis af de hebraiske tal, altså omkring 4.000 f.Kr., synes at være i konflikt med det faktum at der har været ikke bare århundreder, men årtusinder af førskrift-kulturer ud over Den gamle nære Orient før vi støder på de første nedfældede dokumenter.
Det rimelige spørgsmål er derfor om disse stamtavler virkelig skal læses som fuldstændige, uden huller. Der findes adskillige indikationer på at dette netop ikke er tilfældet.«
Ufuldstændige stamtavler er ikke enestående for de bibelske skrifter. Der findes masser af eksempler fra både Ægypten og Mesopotamien. Et af de mere ekstreme finder vi i Ægypten hvor kong Tirhakah ærer “sin fader” Sesostris III som levede 1200 år tidligere.
Vil ikke bevise Guds eksistens
Mange vil sikkert ryste på hovedet ad os i Origo fordi man tror at vi vil bevise Guds eksistens. Det er ingenlunde tilfældet! Den skabelsestro der knytter an til forskningen (og som vi forsøger at oplyse om), baserer sig på den (synes vi) fornuftige tanke at der bag Universets og livets kompleksitet må ligge En fornuftig Tanke. Det er det videnskabelige rationale vi leder efter, ikke gudsbeviser.
Søren Kierkegaard skriver herom i en Journal fra 1851 (Pap.10.4, J.422): »Tag nu alle Vanskelighederne ved Christendommen, [..], og see det Hele er blind Allarm. Vanskelighederne ere just af Gud anbragte […] for at sikre, at han kun kan blive gjenstand for Tro.«
Så der er absolut grund til at mane til forsigtighed i forsvaret af skabelsestroen. Det gælder faktisk to områder:
Det ene er at Kirken satsede på den forkerte hest i og med at den “holdt med” den etablerede videnskab mod provokatøren Galilei. For ingen “var så tossede at tro” at Jorden skulle bevæge sig rundt om Solen.
Det andet er at vi er faktisk ved at begå samme fejl som på Galileo’ tid! Det kan meget vel vise sig hvis Kirken i dag satser på den etablerede videnskab med darwinismen som altfortærende forklaring. I så fald vil den, atter engang, blive afsløret i at holde på den forkerte hest.
Den spændende forskning der i det nye årtusinde forgår inden for bioinformatikken (se Origo 126, 128 o.m.a.), kan vende op og ned på et og andet. Og hvad vil der så ske med respekten for videnskaben blandt folk som de er flest, hvis man så stædigt holder på en “umulig” forklaring - troen på at alting kan blive til af ingenting?
Det kloge standpunkt
Så vidt jeg kan se, må det klogeste i denne diskussion være at skelne skarpt mellem det væsentlige og det uvæsentlige i Biblens to skabelsesberetninger: GT - I begyndelsen … Gud! Og NT: I begyndelsen … Ordet/Logos!
Hvad er det væsentligste..?
- At Adam (dvs. mennesket) blev skabt i Guds billede - eller hvornår han blev skabt?
- At mennesket er skabt via et Logos (et “Gud sagde”) - eller hvordan det er skabt?
Det er ganske tydeligt at Johannes-prologen taler i billeder (metaforer): »I begyndelsen var Ordet […] Alt er blevet til ved det […]«. Hvorfor skal det så være så vanskeligt at anerkende at Skabelsesberetningen også kan benytte sig af metaforer?
Man kan godt læse “af jord er du kommet” som de gamles gengivelse af at mennesket består af “stjernestøv”. Det vil sige grundstoffer fra supernovaeksplosioner der har været heldigt nær på planten Jorden netop da der var brug for det ved livets tilblivelse. Som den danske astronom Anja C. Andersen har gjort opmærksom på.
Endelig er der “den genetiske Eva” hvor moderne forskning er inde på at alle mennesker tilhører samme familie (Adam & og Evas familie). Samme “grundtype” vil skabelsestroende sige.
Min påstand er at skabelsesberetningerne er skrevet så bredt at man “med god ret” kan læse den aktuelle verdensforståelse ind i dem.
Samtidig skal man passe på ikke at binde sin tolkning af Biblen op på et midlertidigt verdensbillede. Big Bang vil en dag sikkert bliver afløst af en bedre forklaring.
Guds to bøger
Det er for mig at se direkte uklogt at binde Biblens troværdighed op på aldersspørgsmålet. Forstået sådan at man “låser sine medmennesker fast” på at hvis Biblen, ”Guds første Bog” er troværdig, så må og skal man læse GT’s skabelsesberetning meget bogstaveligt.
Et afgørende spørgsmål: Hvad vil give ”mest bid” i den faglige diskussion? At tage hensyn til tilhørernes forudsætninger (som Paulus), eller buse ud med dét man véd af erfaring stopper enhver samtale, alene af den grund at det er for kontroversielt?
Man kunne begynde med bioinformatikken og stille spørgsmålet: Opstår INFO af sig selv? Det kunne give en interessant og givende meningsudveksling!
I tredje og sidste artikel i denne serie vil jeg vurdere evidensen for de forskellige modeller for tolkning af skabelsesberetningerne.
Man kan godt læse “af jord er du kommet” som de gamles gengivelse af at mennesket består af “stjernestøv”. Det vil sige grundstoffer fra supernovaeksplosioner der har været heldigt nær på planten Jorden netop da der var brug for det ved livets tilblivelse. Som den danske astronom Anja C. Andersen har gjort opmærksom på.
Endelig er der “den genetiske Eva” hvor moderne forskning er inde på at alle mennesker tilhører samme familie (Adam & og Evas familie). Samme “grundtype” vil skabelsestroende sige.
Min påstand er at skabelsesberetningerne er skrevet så bredt at man “med god ret” kan læse den aktuelle verdensforståelse ind i dem.
Samtidig skal man passe på ikke at binde sin tolkning af Biblen op på et midlertidigt verdensbillede. Big Bang vil en dag sikkert bliver afløst af en bedre forklaring.
Guds to bøger
Det er for mig at se direkte uklogt at binde Biblens troværdighed op på aldersspørgsmålet. Forstået sådan at man “låser sine medmennesker fast” på at hvis Biblen, ”Guds første Bog” er troværdig, så må og skal man læse GT’s skabelsesberetning meget bogstaveligt.
Et afgørende spørgsmål: Hvad vil give ”mest bid” i den faglige diskussion? At tage hensyn til tilhørernes forudsætninger (som Paulus), eller buse ud med dét man véd af erfaring stopper enhver samtale, alene af den grund at det er for kontroversielt?
Man kunne begynde med bioinformatikken og stille spørgsmålet: Opstår INFO af sig selv? Det kunne give en interessant og givende meningsudveksling!
I tredje og sidste artikel i denne serie vil jeg vurdere evidensen for de forskellige modeller for tolkning af skabelsesberetningerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar