Udvikling eller skabelse af Mikkel Vigilius

Videnskabelige argumenter for en ung jord omtales sjældent. "Udvikling eller skabelse" giver et interessant og værdifyldt overblik

Seneste ændring: 4. februar 2014

Af Ove Høeg Christensen
journalist (m.DjF)
Det er usædvanligt, at de vigtigste videnskabelige argumenter, der støtter en ung jord, er samlet i en bogudgivelse. Det er interessant læsning for skabelsestroende af enhver "kategori". Dog er det langt fra alene videnskabelige argumenter, men også bibelske, der er emne for "Udvikling eller skabelse" (uden spørgsmålstegn), 214 sider, af teolog og bibelskolelærer Mikkel Vigilius. Bogen er udgivet af Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening oktober 2013 og i kommission hos Forlagsgruppen Lohse.

Ikke overraskende er bogen skrevet ud fra en ungjords-creationistisk synsvinkel. Skabelsesdagene er dage som vi kender dage fra morgen til aften. Skabelsesberetningen, syndefald og syndflod skal forstås faktuelt som historiske begivenheder, fastslår Vigilius. "Udvikling eller skabelse" er ikke en debatbog. Forfatteren oplyser, at bogen er skrevet med bibelskolens nuværende og tidligere elever som målgruppe. Det udelukker dog ikke, at videnskabeligt interesserede skabelsestroende og andre  kan få udbytte af at læse bogen, hvilket absolut kan anbefales.

Vigilius omtaler et stort antal videnskabelige argumenter for en ung jord - 6.000-8.000 år, hvilket måske vil overraske mange. Det er sjældent, man hører om videnskab, der peger på en ung jord. Bogens videnskabelige argumentation understøttes af i alt 172 notehenvisninger.

Vigilius indleder med en gennemgang af evolutionsteorien, kritik af teorien, problemer med videnskabelig aldersdatering, teoriens manglende forklaringsevne og de vigtigste argumenter, som både ung- og gammeljordscreationister kan være enige om. Sidste del af bogen er et separat afsnit, Skabelsens Gud, fra side 131. Her gives en teologisk redegørelse for Guds relation til mennesker og omvendt.

Ikke mindst afsnittet om syndfloden er interessant læsning. Vigilius omtaler en undersøgelse af den australske astronom George Dodwell. Her forudsættes, at syndfloden er forårsaget af et asteroide-nedslag. Sammenstødet har udløst voldsomme globale flodbølger, utallige vulkanudbrud, jordskælv og sidst, men ikke mindst, aktiveret kontinentaldriften, så store bjergkæder blev dannet. Forfatterens kilder antager, at bjergene var meget lavere før end efter syndfloden. Endvidere blev jordens akse blev bragt ud af balance, så solens position i forhold til jorden blev ændret. Efterhånden fandt jordaksen en stabil, men ny position. Ifølge Dodwell kan dette forklare, at Stongehenge (England) og soltemplet Karnak (Egypten) har "forkerte" positioner i forhold til solens nutidige position. Hvis Dodwells teori er korrekt, har store og teknisk avancerede civilisationer været udbredt udenfor Mellemøsten, da syndfloden fandt sted. Spørgsmålet er, om det kan forenes med den bibelske fremstilling..?

Vigilius er ikke begejstret for intelligent design (ID), idet han skriver, at ID "..meget nemt kan blive en alvorlig trussel mod de kristnes tillid til Bibelen som Guds sande og ufejlbarlige ord.." (side 51). Det forekommer noget spekulativt. Læseren får ikke noget at vide om, hvorfra eller hvorfor Vigilius har fået denne opfattelse..?. Kritikken går også på, at ID ikke henviser til Bibelens Gud, idet en ID-teori i princippet hverken vil eller kan identificere, hvem den "intelligente designer" kan være. Her ser det ud til, at Vigilius modsiger sig selv, idet han i et senere afsnit skriver: "Han (Bibelens Gud) er usynlig. Kun hans gerninger kan ses". Dette udsagn (side 146) er i fin overensstemmelse med ID-teoriens begrundelse for, at designerens identitet ikke kan defineres ved at observere skaberværket (naturen).

Titlen "Udvikling eller skabelse" er dækkende, men utilstrækkelig og uden undertittel. Titlen burde afspejle indholdet mere præcist, noget i retning af "Videnskaben støtter en ung jord". Forfatter og udgiver har forsømt at bruge forsiden til en mere konkret og interessevækkende præsentation af bogens indhold.

Udvikling eller skabelse, herunder også bogens sidste del, indeholder en række rigtig gode grafiske fremstillinger, hvilket er usædvanligt for bøger om tilsvarende emner. Det er en rigtig god idé at bruge grafik - også i bøger om religiøse emner. Forfatterens undervisningserfaring kommer tydeligt til udtryk i bogen.

Videnskab og bibellæsere er på Herrens Mark

Se også Forfra med Adam og Eva

Af Ove Høeg Christensen

Skal Bibelens skabelsesberetning forstås bogstaveligt..? Er det troværdigt, at jorden og universet blev skabt for kun 6.000-8.000 år siden..? Ja, ifølge de bibeltroende kristne, der betegnes ungjords-creationister, kan det ikke være anderledes. Begrundelsen er, at Bibelen er "Guds sande og ufejlbarlige ord".

Mener man dermed, at (vi) såkaldte gammeljords-creationister, der ikke opfatter skabelsesberetningen som bogstavelige begivenheder, ikke kan være bibeltroende kristne..? Konturerne af en mulig ”intern” konflikt blandt kristne aftegnes tydeligt. Det er, som redaktør Knud Aa. Back skriver, sejlads i farefyldt farvand at beskæftige sig med spørgsmålene ung contra gammel jord, se Forfra med Adam og Eva.

Jeg har for nylig spurgt én af mine bekendte, der er pastor emeritus. Svaret kan sammenfattes til en central læresætning: ”Gud har skabt himmel og jord, men Bibelen oplyser ikke noget om, hvordan Gud gjorde det”.

Dette udsagn burde være en læresætning, som ung- og gammeljordscreationister kan være enige om – og som sådan et godt udgangspunkt for fornuftige samtaler, hvor den ene part ikke forsøger at "omvende" den anden. Ingen kan vide, hvordan Gud skabte livet og materien... "Guds sande og ufejlbarlige ord" er dybest set udenfor menneskelig fatteevne. Det drejer sig ikke om faktaviden, men om tro. Intet menneske kan gennemskue Gud.

Bibelen oplyser intet om, hvordan Gud fik atomer og molekyler til at hænge sammen. Bibelen er ikke en lærebog i kernefysik og biologi. Bibelen oplyser dog det helt fundamentale, nemlig at Gud ”indblæste livet” og ”i begyndelsen var ordet”, altså Guds vilje forstået som information - som årsag til naturlovene.

Naturvidenskaben er dybest set ikke bedre stillet end bibellæseren. Selv efter årtiers intensiv forskning findes endnu ingen holdbare teorier om livets oprindelse. En detaljeret naturalistisk forklaring på naturkonstanternes (naturlovenes) oprindelse og indbyrdes uhyre præcise fintuning synes endnu mere fjerntliggende. Naturvidenskaben mener måske, at der må findes en naturalistisk forklaring, der efterhånden vil blive afdækket. Denne opfattelse er en trossag.

Videnskaben, ung- og gammeljordscreationister er bogstavelig talt på Herrens Mark, når det gælder spørgsmålene om livets og materiens oprindelse.

Gamle tekster kan misforstås

Meget tyder på, at nutids-mennesker nemt kan misforstå, hvad "bogstavelig læsning" går ud på. I Forfra med Adam og Eva påpeges for eksempel, at Bibelens slægtstavler, der begrunder opfattelsen af jordens alder er på 6.000 år, er baseret på en nutidig misforståelse.

Når man i oldtiden skrev "min fader", mente man ikke nødvendigvis "min biologiske fader". Det svarer til, hvis Dronning Margrethe siger, at "Knud den Store er min fader". Enhver kan indse, at dronningen ikke tænker på den biologiske fader, men henviser til kongemagtens fortidige bedrifter. Fra flere gamle skrifter har sagkyndige påvist udsagn med samme betydning af "min fader" eller "søn af". Læs nærmere herom i Forfra med Adam og Eva.

I oldtiden var det altså ikke vigtigt at henvise til den biologiske fader i første led. Man ville i stedet henvise til en betydningsfuld forfader-person, der er kendt af alle. Om den pågældende "fader" i så fald levede for flere hundrede år siden var uden betydning. Noget lignende er kendt i nutiden, idet jøder, kristne og muslimer kan sige sige, at vi er "børn af Abraham".

"Gammel og ny" tid

Relativitetsteorien er udtryk for, at "tid" dybest set er et ubegribeligt fænomen, for eksempel at tiden påvirkes af tyngdekraften. I "Udvikling eller skabelse" (2013) nævner forfatteren, Mikkel Vigilius, en interessant teori, der kan gøre rede for, at Jorden er ung, selv om fjerne galakser er gamle, idet de befinder sig i afstande på millioner, ja milliarder af lysår borte fra Jorden.

Vigilius henviser til en teori, der er udarbejdet af professor Russel Humphrey. Teorien tager udgangspunkt i Bibelens ord om, at Gud i den første skabelsesuge "udspændte" materien til hele universet - med Jorden og vores galakse som centrum.

Derved opstår ifølge Humphrey en "tidsforvrængning", så fjerne galakser bliver meget gamle, selv om jorden er ung. Årsagen er de ufattelige afstande, tyngdekraften og rummets udvidelse, der stadig finder sted. Vigilus skriver, at "det er mere end en enkelt tanke værd, at Bibelen taler om, at Gud ved universets skabelse "spænder himlen ud" (Job 9,8; Sl 104,2; Es 51,16)". Det spændende ved Humphrey's teori er, at den skaber overensstemmelse med astronomiske målinger, relativitetsteori og Bibelens ord. Den stråling, der normalt betegnes som eftergløden fra Big Bang, er ifølge Humphrey' teori eftergløden fra skabelsesugen.

Tid er relativ og dybest set udenfor rækkevidden af den menneskelig fatteevne. I dette perspektiv kan ung- contra gammeljordscreationisme virke noget meningsløs. 

Forfra med Adam og Eva

Sagen kort

Blandt kristne kan der opstå en farlig diskussion om skabelse.
I Origo har vi derfor valgt ikke at diskutere 
aldersspørgsmål (= hvor gammel er Jorden etc.?). 
Har Origo svigtet ved at vælge, indtil nu, at gå uden om denne diskussion?

Farlig dialog om Bibelens skabelsesberetninger

Kristne ryger tit & ofte ud i farlige diskussioner om Biblens skabelsesberetning i Første Mosebog. Kan moderne, vidende mennesker overhovedet bruge disse gamle beretninger til noget?

Af redaktør Knud Aa. Back
Denne artikel er et forsøg på et oplæg til en kristen samtale. De fleste jeg kender, søger dialogen. Det gælder især kristne forskere der har valgt at knytte an til Forlaget Origo; også selv om det er noget af et slid og en tidstyv at involvere sig i/med.
Vi véd at blot man nævner ordet “ID” (eller endnu værre “creationisme”) får ens samtalepartner et underligt fjernt blik i øjnene! Dialogen standser inden man får begyndt.
Lennox tager fat på dette problem i forordet til Guds Bøddel (udgivet af Origo), og han kommer med det radikale forslag at man renser sit sprog for creationisme og ID. Betegnelsen creationisme har ifølge Lennox fået den betydning at det ikke blot drejer sig om troen på en Skaber, men at det også indebærer forpligtelser på en særlig fortolkning af Første Mosebog som indebærer at Jorden kun skulle være nogle få tusinde år gammel.
Lennox påpeger at der er sket en ”mutation” i betydningen af ordene “creationisme” og “ID”. Det giver tilsyneladende let spil for dem der på forhånd afviser enhver intelligent kausalitet i universet.
Det er denne sproglige udvikling der gør at visse Origo-folk ikke bryder sig om begrebet “creationisme”. De kan ganske enkelt ikke identificere sig med det!
Formodentligt gælder tilsvarende for nogle af Folkekirkens biskopper, tydeligvis har forskrevet sig til den skinbarlige darwinisme (for nærmere dokumentation, se Origo 119).

Risiko for splittelse
Her i bladet har vi bevidst valgt “ikke at diskutere aldersspørgsmål”. Vi har set hvordan amerikanske creationisters indædte diskussion om hvorvidt Jorden er “ung” eller gammel, har ført til unødig splittelse. Så ingen tvivl om at vi står med et alvorligt svigt af sagen, forårsaget af creationisters indbyrdes skænderier. Diskussionen burde dreje sig om at materialisterne (og ateister som Dawkins) helt uberettiget har sat sig på den videnskabelige dagsorden. Man siger at det kun er tåber der ikke bøjer sig for evolutionsteoriens forklaringskraft; man kan jo lige så godt vedtage at tyngdeloven er ophævet.
I Origo ser vi meget nødigt en splittelse blandt skabelsestroende her i Norden. Vi vil meget hellere snakke om de videnskabelige opdagelser der virkelig sætter skovlen under den materialistiske dagsorden. Nemlig det (mere og mere uomgængelige) faktum at livets kode kræver en form for intelligent input, en form for information! “I begyndelsen var Ordet/Logos …”
Dét har vi valgt som fokus – men er det holdbart i længden?
Jeg finder “kritik af Origos standpunkt” berettiget. Derfor vil jeg nu bevæge mig ud i hajfyldt farvand og tage det sprængfarlige emne op, vel vidende at det jo altså er et emne som har skabt stor splittelse mellem kristne! På den anden side véd vi også det er et spørgsmål der “altid” dukker op når vi er ude til foredrag om skabelsestroens plads i den videnskabelige diskussion. Man skal ikke beskylde os for at indtage en strudse-attitude. Så hellere gå på problemet med krum hals & løftet halespids.

Sprængfarlig diskussion om skabelse

Vi går videre med Forfra med Adam og Eva

Af redaktør Knud Aa. Back
Nu vil jeg bevæge mig ud i hajfyldt farvand og tage et sprængfarligt emne op, vel vidende at det er et emne som har skabt stor splittelse mellem kristne! Vi kan ikke lade det ligge fordi det er et spørgsmål der “altid” dukker op.
I de fleste oldtidsskrifter vrimler det med mytologiske væsener og overnaturlige forklaringer på naturfænomener. Den slags er der bemærkelsesværdigt meget få af i Bibelen; og dem der er, står i høj grad til diskussion, fx om oversættelsen er i bedste overensstemmelse med den givne kontekst.
At kristendommen (og jødedommen) hviler på et historisk grundlag betyder ikke at Biblen skulle være en slags historiebog eller lærebog i naturvidenskab i moderne forstand.
Der findes mange tolkninger (også) af skabelsestroen. Vi kan passende opstille en liste med Darwin som efterhånden nåede frem til en tolkning som også mange kristne i dag vil skrive under på (kristendarwinisternes standpunkt?

• Darwins agnostiske standpunkt: Skaberen har indblæst det første liv – og overladt evolutionen til sig selv derfra.
• Asa Grays ID-evolutionære standpunkt (/teistisk evolution): Gud har ikke blot indblæst det første liv, men også styret evolutionen.
• Jérôme Lejeune: Gud har sat evolutionen i gang, men grebet ind med en speciel skabelseshandling når det gælder “Adam & Eva”.
• Den moderne ID-bevægelse (med Behes “grænser for evolution”): En række skabelseshandlinger er indgået i evolutionen hvor grenene har delt sig på Livstræet, for at føre den fælles afstamning videre.
• Gammeljordscreationisme: Skabelsesugen skal forstås som et forløb over mange milliarder år. Darwins Livstræ, dvs. forestillingen om den fælles afstamning, forkastes.
• Ungjordscreationisme

For mig at se findes ungjordscreationismen i tre former:

1. Universet er gammelt & Jorden er også (dvs. urfjeldet), men Livet er skabt på Jorden nogenlunde samtidigt (med blot “dages mellemrum”) i ét sammenhængende øko-system. OG Jordens sedimentære lag er væsentligt yngre, afsat “på en gang”. Derfor giver lærebøgerne forkerte aldersangivelser.
2. (Hele) Jorden er ikke så gammel som den uniformitaristiske geologi vil påstå. Universet er skabt “med alder”, fuldstændig som Adam der ét sekund efter sin skabelse må have haft en alder på 18-20 (han er forplantningsdygtig osv.)
3. Jorden er ca. 10.000 år gammel (beregnet ud fra nogle stamtavler i 1. Mosebog)

Der findes seriøse kristne bibelfortolkere og kristne forskere i alle ovennævnte lejre. Alene dét faktum bør kalde på respekt for de forskellige standpunkter. Det vil være/er direkte ulykkeligt om man gensidigt beskylder hinanden for svigt af den kristne tro blot fordi tolkningen af samme trosbekendelse ikke er ens.

Historiske fælder
En af dem som advarer mod en firkantet udlægning af urhistoriens stamtavler som angivet i Første Mosebog, er ægyptologen K. A. Kitchen. Ifølge engelsk Wikipedia er Kitchen evangelisk kristen, og han har udgivet bøger med fokus på Det gamle Testamente. Her har Kitchen konsekvent forsvaret GT’s autenticitet som en sandfærdig gengivelse af historiske begivenheder.
Kitchen påpeger at bibeloversættelsens angivelse af “søn af” i de bibelske stamtavler, er en gengivelse af det hebraiske ord “ben” [bæn]. Det betyder “søn af” i en mere udvidet udgave end i nutidig forståelse. Det fremgår blandt andet af at Jesus Kristus omtales som “Ben-Dawid”, altså søn af David, i GT-profetierne.
Vi kan altså konstatere at “ben” kan betyde både søn, sønnesøn, oldesøn, tipoldesøn osv. Derfor kommer man til kort hvis man læser far-søn-forholdene i disse stamtavler for bogstaveligt. Alt for kort! Der ligger (sandsynligvis) adskillige år/generationer mellem hver “far” og “søn”.
Kitchen drager nogle meget interessante paralleller til Den gamle Orient (AO&OT, p.35):
»Disse stamtavler må ikke ses som blot en opremsning af kronologiske data i moderne forstand. De har som dem vi finder i Mattæus 1 og Lukas 3, først og fremmest et teologisk formål. Det betyder ikke nødvendigvis at de slet ingen hold har i virkeligheden.«
Om Første Mosebogs stamtavler skriver Kitchen: »At det første menneske (Adam) skulle dukke op ca. 1947 år før Abraham på basis af de hebraiske tal, altså omkring 4.000 f.Kr., synes at være i konflikt med det faktum at der har været ikke bare århundreder, men årtusinder af førskrift-kulturer ud over Den gamle nære Orient før vi støder på de første nedfældede dokumenter.
Det rimelige spørgsmål er derfor om disse stamtavler virkelig skal læses som fuldstændige, uden huller. Der findes adskillige indikationer på at dette netop ikke er tilfældet.«
Ufuldstændige stamtavler er ikke enestående for de bibelske skrifter. Der findes masser af eksempler fra både Ægypten og Mesopotamien. Et af de mere ekstreme finder vi i Ægypten hvor kong Tirhakah ærer “sin fader” Sesostris III som levede 1200 år tidligere.

Vil ikke bevise Guds eksistens
Mange vil sikkert ryste på hovedet ad os i Origo fordi man tror at vi vil bevise Guds eksistens. Det er ingenlunde tilfældet! Den skabelsestro der knytter an til forskningen (og som vi forsøger at oplyse om), baserer sig på den (synes vi) fornuftige tanke at der bag Universets og livets kompleksitet må ligge En fornuftig Tanke. Det er det videnskabelige rationale vi leder efter, ikke gudsbeviser.
Søren Kierkegaard skriver herom i en Journal fra 1851 (Pap.10.4, J.422): »Tag nu alle Vanskelighederne ved Christendommen, [..], og see det Hele er blind Allarm. Vanskelighederne ere just af Gud anbragte […] for at sikre, at han kun kan blive gjenstand for Tro.«
Så der er absolut grund til at mane til forsigtighed i forsvaret af skabelsestroen. Det gælder faktisk to områder:
Det ene er at Kirken satsede på den forkerte hest i og med at den “holdt med” den etablerede videnskab mod provokatøren Galilei. For ingen “var så tossede at tro” at Jorden skulle bevæge sig rundt om Solen.
Det andet er at vi er faktisk ved at begå samme fejl som på Galileo’ tid! Det kan meget vel vise sig hvis Kirken i dag satser på den etablerede videnskab med darwinismen som altfortærende forklaring. I så fald vil den, atter engang, blive afsløret i at holde på den forkerte hest.
Den spændende forskning der i det nye årtusinde forgår inden for bioinformatikken (se Origo 126, 128 o.m.a.), kan vende op og ned på et og andet. Og hvad vil der så ske med respekten for videnskaben blandt folk som de er flest, hvis man så stædigt holder på en “umulig” forklaring - troen på at alting kan blive til af ingenting?

Det kloge standpunkt
Så vidt jeg kan se, må det klogeste i denne diskussion være at skelne skarpt mellem det væsentlige og det uvæsentlige i Biblens to skabelsesberetninger: GT - I begyndelsen … Gud! Og NT: I begyndelsen … Ordet/Logos!
Hvad er det væsentligste..? 

• At Adam (dvs. mennesket) blev skabt i Guds billede - eller hvornår han blev skabt? 
• At mennesket er skabt via et Logos (et “Gud sagde”) - eller hvordan det er skabt?

Det er ganske tydeligt at Johannes-prologen taler i billeder (metaforer): »I begyndelsen var Ordet […] Alt er blevet til ved det […]«. Hvorfor skal det så være så vanskeligt at anerkende at Skabelsesberetningen også kan benytte sig af metaforer?
Man kan godt læse “af jord er du kommet” som de gamles gengivelse af at mennesket består af “stjernestøv”. Det vil sige grundstoffer fra supernovaeksplosioner der har været heldigt nær på planten Jorden netop da der var brug for det ved livets tilblivelse. Som den danske astronom Anja C. Andersen har gjort opmærksom på.
Endelig er der “den genetiske Eva” hvor moderne forskning er inde på at alle mennesker tilhører samme familie (Adam & og Evas familie). Samme “grundtype” vil skabelsestroende sige.
Min påstand er at skabelsesberetningerne er skrevet så bredt at man “med god ret” kan læse den aktuelle verdensforståelse ind i dem.
Samtidig skal man passe på ikke at binde sin tolkning af Biblen op på et midlertidigt verdensbillede. Big Bang vil en dag sikkert bliver afløst af en bedre forklaring.

Guds to bøger
Det er for mig at se direkte uklogt at binde Biblens troværdighed op på aldersspørgsmålet. Forstået sådan at man “låser sine medmennesker fast” på at hvis Biblen, ”Guds første Bog” er troværdig, så må og skal man læse GT’s skabelsesberetning meget bogstaveligt.
Et afgørende spørgsmål: Hvad vil give ”mest bid” i den faglige diskussion? At tage hensyn til tilhørernes forudsætninger (som Paulus), eller buse ud med dét man véd af erfaring stopper enhver samtale, alene af den grund at det er for kontroversielt?
Man kunne begynde med bioinformatikken og stille spørgsmålet: Opstår INFO af sig selv? Det kunne give en interessant og givende meningsudveksling!
I tredje og sidste artikel i denne serie vil jeg vurdere evidensen for de forskellige modeller for tolkning af skabelsesberetningerne.