Information er grundlaget for alt liv

Artiklen er publiceret 

i Origo 2012

Af Ove Høeg Christensen,
journalist (m. DjF)
Argumenterne for intelligent design er opstået i USA i et grænseland mellem naturvidenskab og teologi. Civilingeniør, ph.d. John Nørgaard Nielsen, blev fra starten i 1990’erne bekendt med disse moderne intelligent design-argumenter. John Nørgaard Nielsen er lektor emeritus fra Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer.

John Nørgaard Nielsen

”Det var for mig at se bemærkelsesværdigt, at teorien om intelligent design blev mødt med ret stor modstand i naturvidenskabelige og ateistiske kredse,” siger John Nørgaard Nielsen.

”Det er nærmest en kulturpolitisk målsætning at afskaffe skabelsestro og design-argumenter som årsag til livsformerne,” siger John Nørgaard Nielsen. ”Resultatet er, at naturalismen er den fremherskende ideologi. Det er den, der har skabt en modsætning, ja en kløft, mellem naturvidenskab på den ene side og skabelsestro og intelligent design på den anden side,” siger John Nørgaard Nielsen.

”Naturalismens centrale påstand er, at intelligent information i naturen kan opstå af sig selv alene ved tilfældigheder og materielle årsager. Derfor har den naturalistiske ideologi så at sige skabt et unaturligt modsætningsforhold mellem naturvidenskab og teologi,” understreger John Nørgaard Nielsen.

”Et af resultaterne af den naturalistiske ideologi er, at mange teologer tilsyneladende har mere tiltro til naturalismen end til guddommelig skabelse,” tilføjer han.

”Mener du dermed, at teologer er snæversynede..?”

”Nej, men teologer i almindelighed har kun begrænset viden om naturvidenskab og teknologi. Og modsat har de fleste naturvidenskabeligt uddannede folk kun begrænset kendskab til teologi. Denne skæve fordeling af viden er en fundamental årsag til den velkendte kløft mellem teologi og naturvidenskab.

Konflikten vedrørende intelligent design er egentlig ikke en konflikt mellem teknologi og teologi. Den er hovedsagelig en konflikt mellem to grupper af naturvidenskabsmænd.”

”Angående teologer må man sige, at det grundlæggende skyldes uvidenhed, hvis de tror på, at videnskaben endegyldigt har forklaret livets oprindelse alene ud fra materielle årsager, altså den naturalistiske forklaring. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at Darwin ikke var naturalist, idet han troede på en skaber.”

”Hvorfor blev du som ingeniør og specialist i informations- og procesteknologi opmærksom på intelligent design-bevægelsen”.

”Min opvækst i et kristent miljø og min tro er afgørende for, at jeg hele mit liv har troet på skabelse. Derfor blev jeg nysgerrig, da den moderne intelligent design-bevægelse opstod i USA i midten af 1990’erne,” siger John Nørgaard Nielsen. Han har siden fulgt intelligent design-sagen på nært hold.

”Årsagen for min interesse var også, at intelligent design-sagen har sin oprindelse blandt naturvidenskabeligt uddannede folk. Det var noget helt nyt, at det ikke var teologer, men for eksempel molekylærbiologer, der argumenterede for intelligent design som årsag til livet,” siger John Nørgaard Nielsen. Han tilføjer:

”Intelligent design er grundlæggende et spørgsmål om information. Hvorfra kom den information, der er nødvendig for at skabe levende celler, der kan reproducere sig selv? Det er et slags hønen eller ægget spørgsmål. Er det mest realistisk at tro på, at information kom først. Eller mener man, som naturalisterne, at det er mest sandsynligt og realistisk, at meningsfuld information kan opstå uden anden årsag end den døde natur..? Det mest sandsynlige og for mig, indlysende er, at meningsfuld information altid har en intelligent årsag,” siger John Nørgaard Nielsen.

”Gennem hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med både ingeniør- og naturvidenskab. I den forbindelse har jeg aldrig set en antydning af, at meningsfuld information kan opstå af sig selv. Den information, der findes i cellens DNA og RNA, kan kun eksistere, når den er beskyttet inde i den levende celle. Sådanne komplekse og sarte proteiner nedbrydes omgående i den døde natur.”

”Tror du på, at videnskaben med tiden vil skabe kunstigt liv. Eller mener du, at denne opgave er så kompleks, at menneskelig intelligens er helt utilstrækkelig”?

”Det kan hverken bevises eller modbevises, om det principielt er muligt eller umuligt at skabe kunstigt liv. Det afhænger også af, hvordan man vil definere kunstigt liv. Hvis man på et tidspunkt får held til at skabe kunstigt liv, vil man jo ikke have opnået andet end at demonstrere, at intelligens kan skabe liv. At frembringe kunstigt liv ikke et særlig godt argument mod intelligent design teorien," siger John Nørgaard Nielsen og tilføjer.

”Mig bekendt har videnskaben for længst opgivet at forske i at udvikle maskiner, der kan fremstille kopier af sig selv. Computer-simulerede systemer kan kopiere sig selv indenfor visse grænser. Men sådanne systemer forudsætter en computer og bestemte programmer. Denne soft- og hardware kan ikke kopiere sig selv.”

I rumfartens barndom var der visioner i retning af, at selvkopierende maskiner eller robotter kunne sendes til Månen eller Mars med henblik på minedrift. Nogle forestillede sig også, at maskiner eller tekniske anordninger kunne kopiere sig selv og dermed bygge modtagefaciliteter til de første astronauter. 

”Disse visioner eller drømme er for længst afløst af realisme. Det udelukker dog ikke, at man har udviklet robotter, der mere eller mindre automatisk kan udføre opgaver i rummet uden menneskelig tilstedeværelse. Det har man gjort i årevis, for eksempel forskellige satellitter og robotter, der er landsat på Mars. Denne teknologi vil fortsat blive udviklet og forfinet, selv om det er kostbart. Men den slags anlæg har altså ikke noget at gøre med maskiner, der autonomt og uden fjernstyring kan bygge kopier af sig selv.”

”Biologerne har ikke opgivet at udvikle kunstigt liv, idet flere laboratorier verden over arbejder med sådanne projekter. Vil det sige, at ingeniørvidenskaben, der kan arbejde med langt større selvkopierende enheder, har opgivet for tidligt?”

”I ingeniør-verdenen plejer man ikke at mangle visioner. Forklaringen på, at ingen tilsyneladende bruger tid og penge på at udvikle selvkopierende maskiner, er nok, at ingeniørerne på det område er mere realistiske end biologerne.

Det er tilsyneladende uoverskueligt og urealistisk at udvikle selvkopierende maskiner, selv om sådanne enheder gerne må være lige så store som en bus. Kravene er endnu større og endnu mere uoverskuelige, hvis den selvkopierende enhed skal være så lille som en levende celle,” understreger John Nørgaard Nielsen.

Tekstboks 1:

Da nano-teknologien begyndte at blive udviklet, var der en vis optimisme og vision i retning af at fremstille strukturer, der kunne kopiere sig selv ved kemisk-fysisk formering. Men det har vist sig, at nano-formering ikke går ud på at fremstille enheder, der som kunstige livsformer kan fremstille kopier af sig selv.

I forbindelse med udvikling af nano-teknologien opstod i starten et skrækscenario, nemlig at nano-strukturer så at sige kunne blive altopædende og derfor med tiden udslette hele planeten, da de ville være umulige at standse. Det vil sandsynligvis ikke ske. Men frygten er ikke helt uden grundlag, idet nano-strukturer måske kan forårsage eskalerende katastrofer i naturen.

Biernes adfærd

Biernes adfærd udgør

et intelligent design

Af Ove Høeg Christensen

Honningbiernes komplekse adfærd er programmeret i generne...

Sådan lyder det traditionelle svar på spørgsmålet om, hvordan biernes komplekse yngelpleje, adfærd og livsform som sociale insekter kan forklares. Hvordan den genetiske programmering er opstået, så alle komponenter kan komme i anvendelse samtidigt, kan den darwinistiske evolutionsteori ikke gøre rede for. Det mest realistiske svar er, at der må findes en intelligent årsag udenfor naturen.

Biernes liv og adfærd styres af et nøje tilrettelagt program, der fungerer på en uhyre intelligent måde. Pressefoto: Dansk Biavlerforening.

”Dronernes første flyvetur om forsommeren går målrettet til en såkaldt parringsplads, for eksempel en lysning i et skovområde. Det er en af videnskabens store gåder, hvordan dronerne kan finde dette område,” siger biavler Thomas Gollander-Jensen i sit foredrag om bier og biavl. ”Fra august til foråret, når de første droner klækkes, er der ingen droner i bistadet, så den nye drone-generation får ingen oplæring,” fortæller han.

På parringspladsen sværmer dronerne i godt vejr i 10-12 meters højde, hvor de afventer en dronning på parringsflugt. ”Den unge bidronnings første og eneste flyvetur går til en parringsplads, hvor dronerne sværmer. Her parres hun med kun én drone. Dens parringsorgan med sædbeholder brækker af og efterlades i bidronningen, hvorefter dronen dør. Parringen er en éngangsforestilling for begge parter,” fortæller Thomas Gollander-Jensen og tilføjer:

”Efter parringen vokser bidronningens bagkrop, så hun bliver ude af stand til at flyve. Efter hendes eneste parring kan hun producere op til 3.000 befrugtede æg – i døgnet. Hvert æg placeres i en rengjort celle på de såkaldte tavler i bistadet”.

Alt i en bifamilie foregår efter et nøje tilrettelagt skema. Alt sker på en kompleks og intelligent måde, som Thomas Gollander-Jensen fortæller levende om i foredraget. Han opfordrer tilhørerne til at markere og stille spørgsmål. Det giver en god variation i fortællingen. De tre kvarter er derfor langt fra nogen ensformig oplevelse.

Foredraget om honningbiernes livsform handler ikke om intelligent design. Men det er en fortælling om et kompleks intelligent design, der overrasker mange tilhørere.

Honning fremstilles i biernes maver og findes i mange udgaver afhængig af foderplanterne. Pressefoto Dansk Biavlerforening.

”Alle arbejdsbier er sterile hunner, der mangler æggestokke. Den nyklækkede arbejdsbi starter livet med at rense cellen, hvor den selv blev udklækket. Derefter fodrer den larver i nogle dage. Herefter reparerer og bygger bien celler ved brug af voks, den udskiller fra kirtler i bagkroppen. Næste fase går med at holde vagt og ventilere. Først når disse skemalagte funktioner er udført, flyver den ud for at samle pollen. Det fortsætter den med, indtil den bogstavelig talt er udslidt efter 2-3 uger,” fortæller Thomas Gollander-Jensen.

Det er tænkeligt, at fravær af æggestokke kan ske som følge af en mutation. Men en sådan mutation ville selvfølgelig udslette arten, hvis ikke der samtidig blev udviklet en frugtbar bidronning. Dertil kommer, at også hele det sociale adfærdsmønster med den specielle yngelpleje og meget andet skal færdigudvikles, så alt er klar til den helt særlige mutation, der kan frembringe sterile arbejdsbier. Det er urealistisk at tro, at oprindelsen af denne kompleksitet skyldes tilfældige mutationer og naturlig selektion.

Som biavler kan man ikke undgå at blive fascineret af biernes liv og adfærd. 
”Det er for eksempel et utroligt syn, når bierne opvarmer honning, så vandindholdet reduceres til de nødvendige 24 pct.,” siger Thomas Gollander-Jensen og tilføjer:

”En klump af bier med vibrerende kroppe hænger uden for stadet. Man kan tydelig høre, hvad de er i gang med. De vibrerende kroppe opvarmer den honning, de omgiver, så det uønskede vand fordamper.”

Evnen til at opvarme anvendes også om vinteren, når bistadets indvendige temperatur skal holdes på 34 grader Cel., selv om udetemperaturen er minus 20 grader Cel.

”En hveps, der kravler ind i stadet for at æde yngel, bekæmpes også ved opvarmning. Den omgives af bier, så den bliver fortumlet og bedøvet af varmen fra biernes vibrerende kroppe”.

”Bierne kan også afkøle og ventilere stadet. Det er ofte aktuelt om sommeren, når solen opvarmer bistadet," fortæller Thomas Gollander-Jensen.

Honningbier er normalt fredelige.
Pressefoto Dansk Biavlerforening.

Den omhyggelige biavler skal hver uge inspicere tavlerne i staderne. Det gælder om at fjerne en eventuel sværmecelle. Her kan bierne opfodre en alternativ dronning. Det sker (som normalt) ved, at bierne fodrer larven med et specielt sekret, der betegnes Gelé Royal.

Man kan sige at bierne, eller en hel del af dem, hele tiden prøver på at stikke af fra stadet. Bifamilien i stadet fungerer på en måde, som om den er én organisme, der kan formere sig ved deling.

”Det er ret kostbart, hvis bierne får held til at opdrætte en ung og flyveklar dronning. Alle bier, der følger hende, fylder depoterne med honning, så det kan give et betragteligt tab, hvis det lykkes for sværmen at komme på vingerne,” fortæller Thomas Gollander-Jensen.

”Heldigvis er sværmens første flyvetur ganske kort, ofte kun nogle få meter. De sætter sig i en busk eller andet, hvor de venter nogen tid før sværmen forlader området”, tilføjer han. Men sværmen opdages som regel et eller andet sted, så venlige folk ringer til nærmeste biavler og oplyser, hvor sværmen kan hentes.

”Det kan være besværligt at indsamle en bisværm, der har slået sig ned et utilgængeligt sted. Men bierne er lastet med så meget honning, at de ikke kan stikke,” siger Thomas Gollander-Jensen.

Box 1

Kan bier selv bekæmpe Varoa-miden?

Varoa-miden er et farligt skadedyr, der desværre blev udbredt blandt danske honningbier for få år siden. Den samlede honning-produktion faldt derfor med ca. en trediedel. Heldigvis har biavlerne udviklet metoder til at kontrollere forekomsten af Varoa-mider.

Miderne lever af at suge blodvæske fra bierne. De bider små huller i biernes hårde kitinhud, Da bien ikke kan hele disse huller, udsættes den for infektioner, svækkes og dør.

Bierne har tilsyneladende ingen forsvarsmekanisme mod miderne. Bifamilier, der etableres i hule træstammer og lignende i naturen, uddør derfor hurtigt. Til forskernes store overraskelse har det dog vist sig, at enkelte bifamilier, der etablerer sig i naturen, på en eller anden måde kan slippe af med de dødsensfarlig Varoa-mider. Forskerne vil derfor meget gerne finde ud af, hvordan bier, der lever i naturen, kan bekæmpe parasitterne.

Box 2

Er bifamilien irriducibel kompleks?

Der findes ikke nogen god evolutionær forklaring på honningsbiernes komplekse familieliv. Det er åbenbart umuligt at opstille en evolutionær model for oprindelsen af for eksempel sterile hunner og én frugtbar dronning. Tilsvarende gælder meget andet for biernes biologi og adfærd. En gradvis biologisk udvikling forekommer helt i modstrid med almindelig sund fornuft.

Biernes oprindelse kan bedst forklares som en programmeret udvikling, hvor alle udviklingstrin finder sted i en bestemt rækkefølge. Men en sådan ”koordineret” udvikling er i dyb modstrid med den darwinistiske forklaring, der bygger på at evolutionen er blind, idet mutationer sker helt tilfældigt. Honningbiernes komplekse yngelpleje og adfærd kunne være et eksempel på den såkaldte irreducible kompleksitet, der i 1990’erne blev opdaget og beskrevet af molekylærbiolog Michael Behé.

Box 3

Danske biavlere er i frontlinjen

Danske biavlere, der er organiseret i Dansk Biavlerforening, er globalt kendte for omhyggeligt avlsarbejde, der styres centralt med stamtavler for dronninger og andet. Registrerede dronninger, som biavlere kan anskaffe, mærkes med et lille nummerskilt, der limes på rygskjoldet.

Spekulativ teori om hjernens udvikling

Artiklen er publiceret på skabelse.dk af dansk/norsk Origo

Spekulativ teori om udviklingen
af menneskets store hjerne

- Hjernerumfanget blev fordoblet på omkring 500.000 år.
- Det er urealistisk hurtigt ifølge den darwinistiske teori.

Af Ove Høeg Christensen
Hjernens udvikling er ifølge den darwinistiske teori sket med rekordfart. Hjernerumfanget er på kun 500.000 år øget fra 400 ml til 800 ml (cirkatal), altså en fordobling indenfor et utroligt kort tidsrum - set i det evolutionære perspektiv. Det oplyser evolutionsbiologer til videnskabsmagasinet Newton, der udgives sammen med søndagsudgaven af Jyllands-Posten. Temaet 19. august er menneskets udvikling.

Menneskets hjerneudvikling i ekspresfart er tankevækkende. Herom siger evolutionsbiolog, professor Eske Willerslev til videnskabsmagasinet: ”Mennesket har udviklet sig ekstremt lidt. Det er i hjernen, der er sket en virkelig, virkelig evolutionær udvikling.”
Willerslev tilføjer: ”Ser vi på mennesker for 100.000 år siden, er der nogle små fysiske forskelle. De var mere robuste, knoglerne var stærkere. Ellers er der ingen fysiske forskelle.”
Den ekspreshurtige evolutionære udvikling af menneskets hjerne er et mildest talt ejendommeligt fænomen. Et af de alvorlige problemer for evolutionsteorien er blandt andet, at hjernens og kraniets udvikling er sket parallelt, altså samtidigt.

Umulig parallel evolution
Det er åbenlyst umuligt, at hjernens størrelse kan forøges uden en samtidig forøgelse af kraniets størrelse. En eller anden genetisk koordinering skal nødvendigvis finde sted. Men en sådan koordineret evolutionær udvikling af både hovedskal og hjerne er i dyb modstrid med teoriens grundprincipper om, at mutationer altid sker tilfældigt helt uden noget overordnet formål.
De sagkyndige vil ikke kalkulere med ”koordineret udvikling”. I så fald ville man anerkende intelligent design ad bagdøren, hvilket er uforeneligt med darwinismens dogmer.
I Newton-temaet skrives det ikke direkte, at hjernens udvikling er sket i modstrid med afgørende darwinistiske principper. For den opmærksomme læser er det dog uomgængeligt, at udviklingen af menneskets hjerne giver store problemer for den darwinistiske forklaring:

1. Udviklingen af hjernens størrelse og kompleksitet er sket indenfor et normalt uantageligt kort tidsrum set i det evolutionære perspektiv.
2. Hjernens og kraniets tilvækst er sket parallelt, altså ”koordineret”.

Læge, ekspert og forfatter på området menneskets udvikling, Peter K. A. Jensen, lancerer i Newton to mulige, men efter alt at dømme spekulative forklaringer på hjernens og kraniets tilsyneladende koordinerede tilvækst.
Den danske ekspert påpeger således, at gen-duplikationer kan forklare hjernens ekspres-udvikling. ”Gen-duplikation er en almindelig mekanisme for, hvordan menneskets udvikling har fungeret. Med gen-duplikationer får vi flere og flere gener at arbejde på. De kan så udvikle sig fra deres oprindelige funktion til nye funktioner,” siger Peter K. A. Jensen.
Han henviser endvidere til en mutation, der har formindsket kæbemuskulaturen hos menneskets forfædre. Mutationen betyder, at kraftige kæbemuskler ikke kan forhindre udviklingen af et større kranium. Her henviser Peter K. A. Jensen også til den såkaldte bløde plet i spædbørns hovedskal. Den tillader, at kraniet kan blive større ved at sammenvokse senere.

Spekulativ forklaring
For lægfolk forekommer den slags populærvidenskabelige forklaringer letforståelige og indlysende. Men selv om man kun har et elementært kendskab til evolutionsteorien, er det let at gennemskue det spekulative i sådanne redegørelser.
Hvordan kan kraftig kæbemuskler og et veludviklet kæbeparti forhindre udviklingen af et større kranium..? Hvilke mekanismer kan der her være tale om..? Sådanne spørgsmål kan kun besvares med usikre antydninger.
Neandertalere, der er placeret højt på menneskets evolutionære stamtræ, har et veludviklet kæbeparti med tilsvarende kraftig muskulatur. Det er overvejende sandsynligt, at neandertalerne, i lighed med naturfolk i historisk tid, har brugt tænder og kæber flittigt, for eksempel ved forarbejdning af skind.
Kraftige kæbemuskler har åbenbart ikke været nogen hindring for, at neanderthalere udviklede et stort hjernerumfang, der endog overgår hjernerumfanget hos moderne mennesker.
De traditionelle darwinistiske forklaringer viser sig typisk at være ikke-forklaringer, bortforklaringer eller ønsketænkning. Sådan forholder det sig også med teorierne om menneskets evolutionære udvikling.

Biologi er information

Levende celler er baseret på information

Af Ove Høeg Christensen
Darwinister udelader så vidt muligt at omtale information, enzymer og energi i forbindelse med livets oprindelse. Det gælder også evolution.dk, der blev oprettet i anledning af Darwin-jubilæet i 2009.
Redegørelserne på evolution.dk kan dog ikke komme udenom at omtale information, enzymer og energi i forbindelse med livets formodede oprindelse i den døde natur i en fjern fortid. De sagkyndige bag hjemmesiden udelader dog meget klogt forklaringsforsøg.
Årsagen er, at ingen har nogen anelse om, hvordan samspillet mellem information, enzymer og energi kunne opstå i den døde natur.

Information har en intelligent årsag
Liv kan ikke eksistere (eller opstå) uden enzymer. Dertil kommer, at enzymer ikke kan opstå uden information. Den nærliggende forklaring, at informationen skyldes en intelligent årsag, nævnes ikke. Evolution.dk er en anti-telelogisk (telelogi betyder formål) hjemmeside, der alene accepterer materielle årsager til livets oprindelse. Design-forklaringen udelades altså af ideologiske årsager. Til gengæld er darwinister nødsaget til at tro på, at liv kan opstå af død natur.
Det for darwinister så vigtige spørgsmålet om, hvordan det første liv kunne opstå af den døde natur, er et spørgsmål om, hvordan de første enzymer kunne opstå og hvordan det kunne ske uden information og energi.

Livets fundamentale algoritmer
I bogen "Darwin 200 år - en festbrems" (dæmper på festen) forklares grundigt, hvorfor det første liv, herunder enzymer og proteiner, ikke kan opstå spontant i den døde natur. Forfatteren er fysikprofessor Peder A. Tyvand, Ås, Norge.
Tyvands forklaring på at livet er designet, er, at biokemi er kemiske processer, der kun kan ske "op ad bakke". Det vil sige, at atomerne skal styres præcist på plads i livets molekyler. Det kan kun ske, når de molekylære processer følger bestemte opskrifter, der er gemt i DNA (livets database). Tyvand betegner disse opskrifter som algoritmer. Tyvand fastslår at alle kendte algoritmer, er opstået som følge af et intelligent design.
"Alle algoritmer forudsætter liv. Alt liv forudsætter algoritmer," skriver Peder A. Tyvand.

Biokemien efterlignes af industriel kemi:

• Elektrolyseapparatet bygges efter en bestemtopskrift.
• Energi - her elektroder og strømforsyningen - kan ikke undværes 
• Beholderen kan ikke undværes. 
• Vand spaltes i ilt og brint. 
• Enzymer virker som maskinbyggerens svejsefikstur. 
• Alle atomer flyttes på plads ifølge instruktion. 
• Sidst, men ikke mindst, formidler enzymerne energi. 
• Alt liv er baseret på DNA-instrukser. 
• DNA er et program eller en opskrift.

Hypotetisk RNA-verden

Hypotetisk RNA-verden ramler ind i tårnhøje problemer

Darwinistisk vanetænkning bygger på urealistiske forestillinger

Af Ove Høeg Christensen

”Snart dukkede de første enkle celler op..”.

Denne darwinistiske trosbekendelse indgår i indledningen til artiklen, "Det første liv", der handler om den hypotetiske RNA-verden. Artiklen, der tidligere er bragt i New Sceintist, kan læses på dansk i Jyllands-Postens videnskabstillæg, Newton.

Forfatteren, Michael Marshall, forestiller sig den unge jord, der efterhånden afkøles: Vand danner søer og have, og dermed vil de første selvkopierende molekyler opstå, oplyses det. Det betyder, at den naturlige udvælgelse straks går i gang, så den såkaldte RNA-verden kan opstå. Senere frembringer evolutionen de første komplette levende celler med DNA.
Der oplyses ikke noget om, at disse indledende forestillinger bygger på ren spekulation. At fremstille den hypotetiske RNA-verden som en kendsgerning forekommer noget uærligt
Michael Marshall er dog så ærlig at fastslå, at der er store og talrige problemer forbundet med hypotesen om en RNA-verden:

• Hvorfra kom RNA i første instans?
• Hvor opstod de første selvkopierende organismer?
• Hvordan så den første livsform ud?
• Hvordan skete overgangen til DNA og proteiner og udviklingen af den genetiske kode? 

I New Scientist-artiklen (18. september 2011), indrømmes også ærligt, at videnskaben ikke har nogen spor af den hypotetiske RNA-verden, hverken fossile eller nutidige. Artiklens optimistiske indledning er altså ikke i overensstemmelse med indholdet.
RNA, der ligner DNA, findes inde i cellekernen i levende celler. Her overfører RNA instrukser fra DNA til cellens proteinfabrikker. RNA spiller derfor en afgørende rolle for, at den levende celle kan fremstille proteiner. Da RNA ligner DNA, går forskerne ud fra, at der har eksisteret en RNA-verden, før DNA blev udviklet.
John Sutherland, MRC Laboratory of Molecular Biology, er en de forskere, der forsøger at genskabe den hypotetiske RNA-verden i laboratoriet. Han har blandt andet forsøgt at løse det såkaldte nukleotid-problem. RNA er opbygget af kæder af nukleotider, der hver består af sukkerstoffer, en base og et fosfat. Nukleotiderne skal bindes sammen til lange kæder, hvilket kræver tilstedeværelse af bestemte enzymer. Det er usandsynligt, at sådanne begivenheder kunne ske spontant og tilfældigt i en fjern fortid i urhavet.
Vanskelighederne har fået Sutherland til at overveje, om forskerne tænker i forkerte baner. Måske findes helt andre løsninger end den besværlige enzym-sammenføjning af nukleotider?

Spontan opståen er åbenlys urealistisk
”En skønne dag”, siger John Sutherland, ”fylder en eller anden en beholder med en blanding af urgamle kemiske stoffer, opbevarer den under rette betingelser og ser livet opstå.
”Forskerne er enige om, at der har eksisteret forstadier til den første levende celle. Det er usandsynligt, at en komplet levende celle kan opstå spontant. Det er man dog enige om at se bort fra. Den levende celle med cellevæg, DNA og det molekylære maskineri er så kompliceret, at spontan opståen ville være åbenlys urealistisk.
Artiklen går ud fra den sædvanlige darwinistiske læresætning om, at det enkle og primitive kan skabe det komplekse og avancerede. Det er imidlertid en ren trossag, om der nogensinde har eksisteret et molekyle, eller en gruppe af molekyler, der kan skabe en kopi af sig selv.
Molekylær-biologerne forsøger derfor at skabe en kunstig RNA-verden ved hjælp af avanceret laboratorieudstyr. Artiklen oplyser optimistisk, at der sker fremskridt. Læser man videre, fremgår det, at der er store og måske uoverstigelige vanskeligheder. Trods avancerede hjælpemidler er det langt fra lykkedes at fremstille et selvkopierende molekyle på den måde, som det antages at være sket spontant og tilfældigt på den unge jord. Men forskernes udgangspunkt er, at RNA eller andre celle-forstadier har haft en fortidig funktion.
RNA består af lange kæder af nukleotider. Problemet er blandt andet, at komponenterne (nukleotiderne) i RNA kun kan samles ved hjælp af specielle enzymer. Det er højst usandsynligt, at sådanne enzymer har eksisteret i urhavet. Dertil kommer, at enzymerne skal bringes sammen på de rigtige steder på de rette tidspunkter for, at RNA kan dannes.
Det er også et stort problem, at de formodede molekylære processer kræver energi. Det betyder, at et selvkopierende molekyle skal være i stand til at udføre stofskifteprocesser. Det komplicerer opgaven med at fremstille en kunstig RNA-verden.

Umulig selvkopierende maskine
For egen regning kan tilføjes, at det blandt sagkyndige er et uafklaret spørgsmål, om det overhovedet er menneskeligt muligt at fremstille en maskine eller et molekyle, der kan kopiere sig selv.
Hidtil har det vist sig umuligt at konstruere en maskine, der automatisk og uden fjernstyring og forsyning af hjælpemidler kan fremstille en kopi af sig selv. Det er ikke nogen hjælp, at den selvkopierende maskine gerne må være så stor som en bus. Selv med alle tænkelige avancerede tekniske hjælpemidler og stor computerkraft er de tekniske krav tilsyneladende uoverstigelige.
Et af de uoverskuelige problemer er, at maskinen skal være i besiddelse af en form for bevidsthed om sig selv. Det er nødvendigt for at maskinen for eksempel kan vurdere egen tilstand samt omgivelserne og træffe beslutninger alene på grundlag heraf. Den selvkopierende maskine er altså afhængig af metafysiske (oversanselige) egenskaber, nemlig en form for selvbevidsthed.
Hvis det skulle lykkes at fremstille en selvkopierende maskine, vil en sådan enhed i princippet være levende.
I lighed med naturlovene har også livet en metafysisk (betyder oversanselig) dimension. Det betyder, at der må være en oversanselig forbindelse eller sammenkobling mellem livets årsag og virkning (udfoldelse). Det samme gælder for naturlovene. Denne elementære forbindelse mellem årsag og virkning er udenfor empiriens rækkeevne og derfor oversanselig. Noget sådant kan ikke designes og fremstilles af mennesker.

Skabelsestroende forskrækker professor

Er creationister rigtigt kloge?

Professor anklager skabelsestroende

for antividenskabelig propaganda

Alarm på videnskab.dk: Folk tror ikke på evolutionsteorien. Alle skabelsestroende anklages for at ”gå op imod hele det videnskabelige etablissement”!

Af redakør Knud Aage Back

Europæisk kreationisme har vokseværk ifølge en EU-undersøgelse. Det bekymrer Århus-professor Peter C. Kjærgaard. Videnskab.dk formidler Kjærgaards opfattelser i artiklen ”Derfor tror folk ikke på evolutionsteorien”. Problemet er, at det undergraver videnskabens status i og med, at kritik af evolutionsteorien bliver mere accepteret.
»Når flere og flere sidestiller kreationistiske argumenter med videnskabelige argumenter, har vi et alvorligt samfundsproblem. Det er farligt, for vi er afhængige af at folks tiltro til videnskab er intakt,« siger Peter C. Kjærgaard.
Det siges ikke direkte, men han er åbenbart ikke i tvivl om, at evolutionsteorien er en altfavnende forklaring – og dermed en videnskabelig sandhed, det vil være kættersk at modsige. 
I den forbindelse er det vigtigt at erindre, hvad den kendte astrofysiker Jens Martin Knudsen har fastslået: At slå følge med dem der søger sandheden, men passe på med dem der har fundet den!
Et menneske, der hævder at have patent på sandheden, er et skråsikkert menneske, der ikke til at rokke fra sit synspunkt. Derfor vil de fleste danskere nok gerne skrive under på Jens Martin Knudsens udsagn. Med profeter diskuterer man nok som bekendt ikke.

Typisk misforståelse
Peter C. Kjærgaards forskrækkelse for skabelsestroende bygger på en ændret betydning af ordet creationisme. Det medfører nemt nogle misforståelser, der omtales af matematikprofessor John C. Lennox i bogen Guds Bøddel.
Ordet creationisme blev i sin tid brugt til ganske enkelt at betegne en tro på at der findes en Skaber. Punktum, slut! Men nu sammenkædes creationisme især med en bestemt fortolkning af Første Mosebog. Der er sket en ”mutation” i betydningen af ordet creationisme. 
Det har ifølge Lennox tre meget uheldige effekter. For det første polariseres diskussionen, så de, der afviser enhver forestilling om en intelligent kausalitet i universet, får let spil. 
For det andet undlader den særlige tolkning af creationisme at yde retfærdighed for, at der er store forskelle på kristnes opfattelser af Bibelens skabelsesberetninger. For det tredje betegnes intelligent design (ID) som en forklædning af amerikansk bogstavtro Bibelforståelse.
På trods af at vi i Origo ikke definerer os selv som creationister, vil mange nok alligevel regne os for at være det. For hvordan oversætter man “skabelsestroende” til engelsk? Og dermed er vi sat i bås. Frelste tosser behøver man ikke at forholde sig til seriøst.

Evolution er mange ting
Evolutionsteorien er (i lighed med skabelsestroen) et bredtfavnende begreb. Mikroevolution er et almindeligt anerkendt videnskabeligt fænomen, som også seriøse skabelsestroende accepterer. Makroevolution kan derimod ikke observeres hverken i den nulevende eller fossile fauna. 
Fisk landdyr-overgangen, for eksempel, er en trossag. Det ved Peter C. Kjærgaard sikkert udmærket. Men i interviewet forsøger han ikke at skelne eller nuancere evolution. Evolutionsteorien skal åbenbart kun opfattes på én måde: Den altfavnende og endegyldige videnskabelige sandhed, der ikke kan modsiges. 
Kjærgaard ved ikke hvordan videnskaben kan modvirke creationisme. Det kunne ske ved blot at svare på creationistenes videnskabeligt underbyggede argumenter. Det sker ikke. I stedet stemples creationistiske argumenter som antividenskabelig propaganda. 
Kjærgaards udtalelser rejser spørgsmålet: Hvad kan være årsag til denne usaglige kritik, så skabelsestroende nærmest betragtes som ikke rigtig kloge..? Svaret kan være, at kritikken ikke kan begrundes med naturvidenskab. Kjærgaards kritik kan derfor kun være et ideologisk forsvar for evolution forstået som en forklaring, der gør krav på at udelukke Skaberen som årsag til den fysiske virkelighed.