Biernes adfærd

Biernes adfærd udgør

et intelligent design

Af Ove Høeg Christensen

Honningbiernes komplekse adfærd er programmeret i generne...

Sådan lyder det traditionelle svar på spørgsmålet om, hvordan biernes komplekse yngelpleje, adfærd og livsform som sociale insekter kan forklares. Hvordan den genetiske programmering er opstået, så alle komponenter kan komme i anvendelse samtidigt, kan den darwinistiske evolutionsteori ikke gøre rede for. Det mest realistiske svar er, at der må findes en intelligent årsag udenfor naturen.

Biernes liv og adfærd styres af et nøje tilrettelagt program, der fungerer på en uhyre intelligent måde. Pressefoto: Dansk Biavlerforening.

”Dronernes første flyvetur om forsommeren går målrettet til en såkaldt parringsplads, for eksempel en lysning i et skovområde. Det er en af videnskabens store gåder, hvordan dronerne kan finde dette område,” siger biavler Thomas Gollander-Jensen i sit foredrag om bier og biavl. ”Fra august til foråret, når de første droner klækkes, er der ingen droner i bistadet, så den nye drone-generation får ingen oplæring,” fortæller han.

På parringspladsen sværmer dronerne i godt vejr i 10-12 meters højde, hvor de afventer en dronning på parringsflugt. ”Den unge bidronnings første og eneste flyvetur går til en parringsplads, hvor dronerne sværmer. Her parres hun med kun én drone. Dens parringsorgan med sædbeholder brækker af og efterlades i bidronningen, hvorefter dronen dør. Parringen er en éngangsforestilling for begge parter,” fortæller Thomas Gollander-Jensen og tilføjer:

”Efter parringen vokser bidronningens bagkrop, så hun bliver ude af stand til at flyve. Efter hendes eneste parring kan hun producere op til 3.000 befrugtede æg – i døgnet. Hvert æg placeres i en rengjort celle på de såkaldte tavler i bistadet”.

Alt i en bifamilie foregår efter et nøje tilrettelagt skema. Alt sker på en kompleks og intelligent måde, som Thomas Gollander-Jensen fortæller levende om i foredraget. Han opfordrer tilhørerne til at markere og stille spørgsmål. Det giver en god variation i fortællingen. De tre kvarter er derfor langt fra nogen ensformig oplevelse.

Foredraget om honningbiernes livsform handler ikke om intelligent design. Men det er en fortælling om et kompleks intelligent design, der overrasker mange tilhørere.

Honning fremstilles i biernes maver og findes i mange udgaver afhængig af foderplanterne. Pressefoto Dansk Biavlerforening.

”Alle arbejdsbier er sterile hunner, der mangler æggestokke. Den nyklækkede arbejdsbi starter livet med at rense cellen, hvor den selv blev udklækket. Derefter fodrer den larver i nogle dage. Herefter reparerer og bygger bien celler ved brug af voks, den udskiller fra kirtler i bagkroppen. Næste fase går med at holde vagt og ventilere. Først når disse skemalagte funktioner er udført, flyver den ud for at samle pollen. Det fortsætter den med, indtil den bogstavelig talt er udslidt efter 2-3 uger,” fortæller Thomas Gollander-Jensen.

Det er tænkeligt, at fravær af æggestokke kan ske som følge af en mutation. Men en sådan mutation ville selvfølgelig udslette arten, hvis ikke der samtidig blev udviklet en frugtbar bidronning. Dertil kommer, at også hele det sociale adfærdsmønster med den specielle yngelpleje og meget andet skal færdigudvikles, så alt er klar til den helt særlige mutation, der kan frembringe sterile arbejdsbier. Det er urealistisk at tro, at oprindelsen af denne kompleksitet skyldes tilfældige mutationer og naturlig selektion.

Som biavler kan man ikke undgå at blive fascineret af biernes liv og adfærd. 
”Det er for eksempel et utroligt syn, når bierne opvarmer honning, så vandindholdet reduceres til de nødvendige 24 pct.,” siger Thomas Gollander-Jensen og tilføjer:

”En klump af bier med vibrerende kroppe hænger uden for stadet. Man kan tydelig høre, hvad de er i gang med. De vibrerende kroppe opvarmer den honning, de omgiver, så det uønskede vand fordamper.”

Evnen til at opvarme anvendes også om vinteren, når bistadets indvendige temperatur skal holdes på 34 grader Cel., selv om udetemperaturen er minus 20 grader Cel.

”En hveps, der kravler ind i stadet for at æde yngel, bekæmpes også ved opvarmning. Den omgives af bier, så den bliver fortumlet og bedøvet af varmen fra biernes vibrerende kroppe”.

”Bierne kan også afkøle og ventilere stadet. Det er ofte aktuelt om sommeren, når solen opvarmer bistadet," fortæller Thomas Gollander-Jensen.

Honningbier er normalt fredelige.
Pressefoto Dansk Biavlerforening.

Den omhyggelige biavler skal hver uge inspicere tavlerne i staderne. Det gælder om at fjerne en eventuel sværmecelle. Her kan bierne opfodre en alternativ dronning. Det sker (som normalt) ved, at bierne fodrer larven med et specielt sekret, der betegnes Gelé Royal.

Man kan sige at bierne, eller en hel del af dem, hele tiden prøver på at stikke af fra stadet. Bifamilien i stadet fungerer på en måde, som om den er én organisme, der kan formere sig ved deling.

”Det er ret kostbart, hvis bierne får held til at opdrætte en ung og flyveklar dronning. Alle bier, der følger hende, fylder depoterne med honning, så det kan give et betragteligt tab, hvis det lykkes for sværmen at komme på vingerne,” fortæller Thomas Gollander-Jensen.

”Heldigvis er sværmens første flyvetur ganske kort, ofte kun nogle få meter. De sætter sig i en busk eller andet, hvor de venter nogen tid før sværmen forlader området”, tilføjer han. Men sværmen opdages som regel et eller andet sted, så venlige folk ringer til nærmeste biavler og oplyser, hvor sværmen kan hentes.

”Det kan være besværligt at indsamle en bisværm, der har slået sig ned et utilgængeligt sted. Men bierne er lastet med så meget honning, at de ikke kan stikke,” siger Thomas Gollander-Jensen.

Box 1

Kan bier selv bekæmpe Varoa-miden?

Varoa-miden er et farligt skadedyr, der desværre blev udbredt blandt danske honningbier for få år siden. Den samlede honning-produktion faldt derfor med ca. en trediedel. Heldigvis har biavlerne udviklet metoder til at kontrollere forekomsten af Varoa-mider.

Miderne lever af at suge blodvæske fra bierne. De bider små huller i biernes hårde kitinhud, Da bien ikke kan hele disse huller, udsættes den for infektioner, svækkes og dør.

Bierne har tilsyneladende ingen forsvarsmekanisme mod miderne. Bifamilier, der etableres i hule træstammer og lignende i naturen, uddør derfor hurtigt. Til forskernes store overraskelse har det dog vist sig, at enkelte bifamilier, der etablerer sig i naturen, på en eller anden måde kan slippe af med de dødsensfarlig Varoa-mider. Forskerne vil derfor meget gerne finde ud af, hvordan bier, der lever i naturen, kan bekæmpe parasitterne.

Box 2

Er bifamilien irriducibel kompleks?

Der findes ikke nogen god evolutionær forklaring på honningsbiernes komplekse familieliv. Det er åbenbart umuligt at opstille en evolutionær model for oprindelsen af for eksempel sterile hunner og én frugtbar dronning. Tilsvarende gælder meget andet for biernes biologi og adfærd. En gradvis biologisk udvikling forekommer helt i modstrid med almindelig sund fornuft.

Biernes oprindelse kan bedst forklares som en programmeret udvikling, hvor alle udviklingstrin finder sted i en bestemt rækkefølge. Men en sådan ”koordineret” udvikling er i dyb modstrid med den darwinistiske forklaring, der bygger på at evolutionen er blind, idet mutationer sker helt tilfældigt. Honningbiernes komplekse yngelpleje og adfærd kunne være et eksempel på den såkaldte irreducible kompleksitet, der i 1990’erne blev opdaget og beskrevet af molekylærbiolog Michael Behé.

Box 3

Danske biavlere er i frontlinjen

Danske biavlere, der er organiseret i Dansk Biavlerforening, er globalt kendte for omhyggeligt avlsarbejde, der styres centralt med stamtavler for dronninger og andet. Registrerede dronninger, som biavlere kan anskaffe, mærkes med et lille nummerskilt, der limes på rygskjoldet.