Biologer tilskriver evolutionen bevidste egenskaber

• Evolutionen opfinder, udfylder og udnytter.
• Pattedyrenes evolution er kreativ.
• Evolutionen har en bevidsthed.
• Styret evolution afvises i anden forbindelse.
• Evolutionen er blind.
• Afbrudt ligevægt forklares uden empiri.

Af Ove Høeg Christensen 

Evolutionen tilskrives en form for bevidsthed i Illustreret Videnskab og nu senest i en artikel om pattedyrenes evolution i Jyllands-Postens videnskabsmagasin Newton. Om artiklen i Illustreret Videnskab skriver chefredaktør Knud Aage Back i tidsskriftet Origo, april 2014 (side 18):

”Da vi ikke har en rimelig evolutions-forklaring på hvordan kakerlakken er blevet udstyret med en så smart programmering at der sker noget med dens smagsløg, når den bliver udsat for insektgifte, kan vi jo altid bruge en besjæling som forklaring”. Back citerer her overskriften i Illustreret Videnskab: ”Mutanten – kakerlakken udskifter sine smagsløg for at undgå insektgifte”.

Artiklen ”Pattedyrenes forløbere vandt udskilningsløb”, Newton (27. april), følger samme ”koncept” som omtales i Origo. I overskriften oplyses, at ”Pattedyrene forstod virkelig at udnytte de nicher, dinosaurerne førhen havde domineret”. Det er tankevækkende, at evolutionen tilskrives evnen til at forstå noget. 

Det er post doc, Christian Mac Ørum Rasmussen, Lunds Universitet, der i artiklen interview'es om pattedyrenes evolution. 

I lighed med Illustreret Videnskab-artiklen tilskriver Newton-artiklen evolutionen en form for bevidstheds-egenskab, der har evnen til at forstå noget. Det er åbenbart ikke nogen fremmed tankegang for videnskabs-journalister. Man vil gerne popularisere evolutionsteorien og gøre tingene forståeligt for den almindelige læge avis- og tidsskriftslæser, så det sker altså ved at tilskrive evolutionen bevidste egenskaber - på bekostning af det faglige (!). Ifølge andre artikler og bøger om evolution er det i modstrid med evolutionslæren at tilskrive biologisk evolution nogen form for overordnet styring eller formål (teleologi). Evolutionen er blind, understreges det igen og igen. Men dette ”forbud” mod at tilskrive evolutionen en bevidst overordnet styring gælder åbenbart ikke populærvidenskabelig omtale af biologisk evolution.

At udstyre den darwinistiske evolution med en eller anden mystisk styring er moderne overtro. Det svarer i princippet til tidligere tiders tro på, at et gammelt træ kan være bolig for en ånd.

Newton-artiklen påpeger, at de naturkatastrofer, der forårsagede masseuddøen, havde afgørende betydning for pattedyrenes udvikling.

Christian Mac Ørum Rasmussen siger herom: ”..masseuddøens hændelser forårsager enorme omvæltninger i økosystemerne. Som følge heraf sker der pludselig en række markante ændringer i forhold til arternes udvikling..”.

Rasmussen tilføjer: ”Det vil sige, at disse katastrofale hændelser forårsager pludselige spring i evolutionen, hvor nye arter udvikles over et geologisk kort tidsinterval..”.

Rasmussen henviser her til den teori (eller rettere hypotese), der betegnes punktuated equilibrium, der betyder afbrudt ligevægt. Hypotesen går kort fortalt ud, at en art isoleres geografisk, for eksempel ved at overleve masseuddøen. Derved reduceres selektionspresset som følge af forbedrede livsvilkår, så nye arter hurtigt udvikles for at udnytte de nye levemuligheder.

I mangel af empirisk evidens er teorien om afbrudt ligevægt kontroversiel. Problemet er blandt andet, at den sædvanlige forklaring, den naturlige selektion, på en måde sættes ud af spillet. Det sker (igen) ved at tilskrive evolutionen en form for ”overordnet bevidst styring”. Hvordan kan evolutionen ”vide”, at arten pludselig har fået langt bedre livsvilkår, så den kan udnytte disse fordele ved at udvikle nye arter..? Det mere end antydes, at evolutionen har en styrende bevidsthed. Punktuated equilibrium er med andre ord en udpræget spekulativ forklaring. Men en sådan er man nødsaget at gribe til i mangel af bedre.

Masseuddøen med efterfølgende punktuated equilibrium er langt fra det eneste problematiske forklaringsforsøg på pattedyrenes oprindelse. Newton-artiklen nævner intet om de andre store forklaringproblemer og ubesvarede spørgsmål, der er forbundet med den darwinistisk udvikling af pattedyrene. Det gælder for eksempel afgørende spørgsmål: 

• Overgangen fra krybdyr-æglægning til fosterudvikling i livmoderen. 
• Overgangen fra koldblodet til varmblodet organisme. 
• Overgangen fra krybdyrskæl til hensigtsmæssig pelsbehåring...

Fakta er, at biologerne ikke har nogen troværdige forklaringer/svar hverken på disse spørgsmål eller pattedyrenes evolutionære oprindelse.