Artiklen er publiceret
i Origo 2012
Af Ove Høeg Christensen,journalist (m. DjF)
Argumenterne for intelligent design er opstået i USA i et grænseland mellem naturvidenskab og teologi. Civilingeniør, ph.d. John Nørgaard Nielsen, blev fra starten i 1990’erne bekendt med disse moderne intelligent design-argumenter. John Nørgaard Nielsen er lektor emeritus fra Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer.
 |
John Nørgaard Nielsen
|
”Det var for mig at se bemærkelsesværdigt, at teorien om intelligent design blev mødt med ret stor modstand i naturvidenskabelige og ateistiske kredse,” siger John Nørgaard Nielsen.
”Det er nærmest en kulturpolitisk målsætning at afskaffe skabelsestro og design-argumenter som årsag til livsformerne,” siger John Nørgaard Nielsen. ”Resultatet er, at naturalismen er den fremherskende ideologi. Det er den, der har skabt en modsætning, ja en kløft, mellem naturvidenskab på den ene side og skabelsestro og intelligent design på den anden side,” siger John Nørgaard Nielsen.
”Naturalismens centrale påstand er, at intelligent information i naturen kan opstå af sig selv alene ved tilfældigheder og materielle årsager. Derfor har den naturalistiske ideologi så at sige skabt et unaturligt modsætningsforhold mellem naturvidenskab og teologi,” understreger John Nørgaard Nielsen.
”Et af resultaterne af den naturalistiske ideologi er, at mange teologer tilsyneladende har mere tiltro til naturalismen end til guddommelig skabelse,” tilføjer han.
”Mener du dermed, at teologer er snæversynede..?”
”Nej, men teologer i almindelighed har kun begrænset viden om naturvidenskab og teknologi. Og modsat har de fleste naturvidenskabeligt uddannede folk kun begrænset kendskab til teologi. Denne skæve fordeling af viden er en fundamental årsag til den velkendte kløft mellem teologi og naturvidenskab.
Konflikten vedrørende intelligent design er egentlig ikke en konflikt mellem teknologi og teologi. Den er hovedsagelig en konflikt mellem to grupper af naturvidenskabsmænd.”
”Angående teologer må man sige, at det grundlæggende skyldes uvidenhed, hvis de tror på, at videnskaben endegyldigt har forklaret livets oprindelse alene ud fra materielle årsager, altså den naturalistiske forklaring. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at Darwin ikke var naturalist, idet han troede på en skaber.”
”Hvorfor blev du som ingeniør og specialist i informations- og procesteknologi opmærksom på intelligent design-bevægelsen”.
”Min opvækst i et kristent miljø og min tro er afgørende for, at jeg hele mit liv har troet på skabelse. Derfor blev jeg nysgerrig, da den moderne intelligent design-bevægelse opstod i USA i midten af 1990’erne,” siger John Nørgaard Nielsen. Han har siden fulgt intelligent design-sagen på nært hold.
”Årsagen for min interesse var også, at intelligent design-sagen har sin oprindelse blandt naturvidenskabeligt uddannede folk. Det var noget helt nyt, at det ikke var teologer, men for eksempel molekylærbiologer, der argumenterede for intelligent design som årsag til livet,” siger John Nørgaard Nielsen. Han tilføjer:
”Intelligent design er grundlæggende et spørgsmål om information. Hvorfra kom den information, der er nødvendig for at skabe levende celler, der kan reproducere sig selv? Det er et slags hønen eller ægget spørgsmål. Er det mest realistisk at tro på, at information kom først. Eller mener man, som naturalisterne, at det er mest sandsynligt og realistisk, at meningsfuld information kan opstå uden anden årsag end den døde natur..? Det mest sandsynlige og for mig, indlysende er, at meningsfuld information altid har en intelligent årsag,” siger John Nørgaard Nielsen.
”Gennem hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med både ingeniør- og naturvidenskab. I den forbindelse har jeg aldrig set en antydning af, at meningsfuld information kan opstå af sig selv. Den information, der findes i cellens DNA og RNA, kan kun eksistere, når den er beskyttet inde i den levende celle. Sådanne komplekse og sarte proteiner nedbrydes omgående i den døde natur.”
”Tror du på, at videnskaben med tiden vil skabe kunstigt liv. Eller mener du, at denne opgave er så kompleks, at menneskelig intelligens er helt utilstrækkelig”?
”Det kan hverken bevises eller modbevises, om det principielt er muligt eller umuligt at skabe kunstigt liv. Det afhænger også af, hvordan man vil definere kunstigt liv. Hvis man på et tidspunkt får held til at skabe kunstigt liv, vil man jo ikke have opnået andet end at demonstrere, at intelligens kan skabe liv. At frembringe kunstigt liv ikke et særlig godt argument mod intelligent design teorien," siger John Nørgaard Nielsen og tilføjer.
”Mig bekendt har videnskaben for længst opgivet at forske i at udvikle maskiner, der kan fremstille kopier af sig selv. Computer-simulerede systemer kan kopiere sig selv indenfor visse grænser. Men sådanne systemer forudsætter en computer og bestemte programmer. Denne soft- og hardware kan ikke kopiere sig selv.”
I rumfartens barndom var der visioner i retning af, at selvkopierende maskiner eller robotter kunne sendes til Månen eller Mars med henblik på minedrift. Nogle forestillede sig også, at maskiner eller tekniske anordninger kunne kopiere sig selv og dermed bygge modtagefaciliteter til de første astronauter.
”Disse visioner eller drømme er for længst afløst af realisme. Det udelukker dog ikke, at man har udviklet robotter, der mere eller mindre automatisk kan udføre opgaver i rummet uden menneskelig tilstedeværelse. Det har man gjort i årevis, for eksempel forskellige satellitter og robotter, der er landsat på Mars. Denne teknologi vil fortsat blive udviklet og forfinet, selv om det er kostbart. Men den slags anlæg har altså ikke noget at gøre med maskiner, der autonomt og uden fjernstyring kan bygge kopier af sig selv.”
”Biologerne har ikke opgivet at udvikle kunstigt liv, idet flere laboratorier verden over arbejder med sådanne projekter. Vil det sige, at ingeniørvidenskaben, der kan arbejde med langt større selvkopierende enheder, har opgivet for tidligt?”
”I ingeniør-verdenen plejer man ikke at mangle visioner. Forklaringen på, at ingen tilsyneladende bruger tid og penge på at udvikle selvkopierende maskiner, er nok, at ingeniørerne på det område er mere realistiske end biologerne.
Det er tilsyneladende uoverskueligt og urealistisk at udvikle selvkopierende maskiner, selv om sådanne enheder gerne må være lige så store som en bus. Kravene er endnu større og endnu mere uoverskuelige, hvis den selvkopierende enhed skal være så lille som en levende celle,” understreger John Nørgaard Nielsen.
Tekstboks 1:
Da nano-teknologien begyndte at blive udviklet, var der en vis optimisme og vision i retning af at fremstille strukturer, der kunne kopiere sig selv ved kemisk-fysisk formering. Men det har vist sig, at nano-formering ikke går ud på at fremstille enheder, der som kunstige livsformer kan fremstille kopier af sig selv.
I forbindelse med udvikling af nano-teknologien opstod i starten et skrækscenario, nemlig at nano-strukturer så at sige kunne blive altopædende og derfor med tiden udslette hele planeten, da de ville være umulige at standse. Det vil sandsynligvis ikke ske. Men frygten er ikke helt uden grundlag, idet nano-strukturer måske kan forårsage eskalerende katastrofer i naturen.
