Befolkningen i Asien nedstammer fra mennesker, der
udvandrede fra Afrika. Denne traditionelle forklaring holder ikke ifølge nyere
DNA-forskning, der omtales i TV-serien "De første mennesker - Asien".
DNA-undersøgelser viser nemlig, at indvandrerne blev hybridiseret med
neandertalere, erectus og andre fortidsmennesker, der allerede var tilstede ved
afrikanernes ankomst.
Hybridisering som forklaring på forskellige
egenskaber forudsætter, at der eksisterer flere mennesketyper (-arter?). Det er
i modstrid med den klassiske teori om, at mutationer (og naturlig selektion)
alene forklarer udviklingen af forskellige egenskaber. Men TV-serien nævner
ikke noget om, at nyere DNA-undersøgelser modsiger teorien om gradvis
evolution.
Det fremgår også af TV-serien, at mutationer tager
for lang tid til at kunne forklare menneskers forskellige egenskaber.
Hybridisering af menneskearter (eller rettere mennesketyper?) er en langt bedre
forklaring på menneskets udvikling, mener redaktørerne af ”De første mennesker
- Asien".
Asiater i vor tid er ifølge TV-serien hybrider. Nye
DNA-undersøgelser afkræfter dermed den gamle teori om, at de første asiatiske
mennesker er indvandret fra Afrika. Der er ganske rigtigt sket en udvandring
eller spredning af mennesker fra Afrika til Asien. Den nye opfattelse er, at
der allerede var mennesker i Asien, da afrikanerne ankom. Det viser
DNA-undersøgelserne – sikkert til manges overraskelse. Noget tyder på at
lærebøgerne skal skrives om.
Genetikere påviser for eksempel, at tibetanernes
evne til at leve i højderne med lavt iltindhold skyldes en genetisk arv fra en
uddød mennesketype. Det gen, der giver tibetanerne denne evne, er også fundet i
DNA fra sibiriske fortidsmennesker, der betegnes denisova. Det er altså ikke
mutationer, men hybridisering, der forklarer tibetanernes særlige evner.
Det er langt fra eneste eksempel på hybridisering.
Menneskets elastiske og stærke hud er et andet eksempel, oplyses det.
DNA-undersøgelser har nemlig påvist, at egenskaber ved moderne menneskers hud
skyldes en genetisk arv fra neandertalerne, en menneskeart, der uddøde for
20-30.000 år siden. Uddød er måske en forkert betegnelse, idet fortidsmennesker
antagelig er ophørt med at eksistere som følge af indblanding. Neandertalere og
andre fortidsfolk fik fælles afkom med andre mennesketyper.
DNA-forskerne har også fundet immunitet (modstand
mod sygdomme), der er nedarvet fra fortidsmennesker.
De nye DNA-undersøgelser fortæller meget mere end de
fossiler, der hidtil er blevet betragtet som vigtigste kilde til menneskets
forhistorie. Fordelen ved DNA-studier er især, at man ikke har behov for et
større fossilmateriale. Det lyder måske utroligt, men fundet af en fossil
lillefinger med brugbart DNA er tilstrækkelig til, at forskerne kan fastslå
eksistensen af en hidtil ukendt mennesketype, nemlig de nævnte dinosovaer.
Navnet skyldes det sibiriske findested Dinosova i Altaj-bjergene. Her og andre
sted er huler og grotter i bjergene vigtige findesteder.
Neandertalere og erectus blev først kendt som
fossiler, der forekommer i langt større mængde end dinosovaer. Forskerne nævner
også såkaldte arkaiske mennesker, der er fælles betegnelse for ikke-navngivne
fortidsmennesker.
TV-serien sætter spørgsmål ved den hidtidige teori
om, at udvandringen fra Afrika skete langs kysterne ved Afrika og Den arabiske
Halvø.
Forskere mener nu, at fortidsmenneskene i stedet
fulgte flodsletterne. Da Afrika-udvandringen fandt sted for 50.000-60.000 år
siden, måske tidligere, var der ikke ørken, men frugtbart land på den Arabiske
Halvø. Her viser udtørrede flodlejer, at der tidligere var frugtbare
landområder. Det antages som oplagt, at fortidsmenneskene fulgte disse mere
gunstige direkte ruter. Opfattelsen støttes af, at der her er fundet
flinteredskaber, der er fremstillet i for eksempel Sudan.
