Dr. Robert W. Carter: Syndfloden er den bibelske beskrivelse af en genetisk flaskehals
Af Ove Høeg Christensen
Ifølge Bibelen nedstammer Jordens befolkning fra Noas tre sønner og deres koner. Det stemmer med menneskets genetiske historie, mener Dr. Robert W. Carter ifølge Creation.com.
Det vil sikkert overraske mange, at videnskabelige undersøgelser af menneskets genetiske historie ser ud til at bekræfte centrale beretninger i Bibelen. Som regel hører man det modsatte, nemlig at naturvidenskaben modsiger Bibeltekster om skabelsen, Adam, Eva og Noa.
DNA – et leksikon
Menneskets DNA (genom) kan sammenlignes med et leksikon, hvor alle begivenheder (mutationer) gennem tiden er registreret. Dr. Carter finder i DNA’et dokumentation for vigtige bibelske begivenheder: Skabelsen af Eva, Noa og syndfloden, forsøget på at bygge et Babelstårn og den efterfølgende spredning af befolkningen.
Undersøgelser af DNA viser, at menneskeheden har passeret en såkaldt genetisk flaskehals, hvor kun få individer har overlevet. Dr. Carter påpeger, at moderne genetik dermed kan forbindes med Bibelens beretning om Syndfloden, Noas sønner og svigerdøtre.
DNA-studier viser, at menneskeheden har været tæt på udryddelse som følge af en katastrofe, der svarer til syndfloden, hvor Noa og hans familie var eneste overlevende. Ifølge Carter fremgår det også af DNA’et, at menneskeheden nedstammer fra to individer, den såkaldte genetiske Adam og hans kone Eva.
DNA og høj levealder
Noas oldebørn blev født i fætter-og-kusine ægteskaber - eller måske søskende-ægteskaber. Dr. Carter omtaler ikke nogen helbreds-problemer i den forbindelse. Forklaringen kan være, at det var så tæt på skabelsen, at der endnu ikke var ophobet et stort antal skadelige mutationer (arvelige sygdomme). Derfor blev Noas oldebørn ikke uheldigt påvirket af, at forældrene var slægtninge.
Ingen kan vide, om der skete mutationer i menneskets DNA før syndfloden. Den høje levealder, Bibelen omtaler, kan ifølge Carter forklares med, at kun få skadelige mutationer har belastet det menneskelige DNA. Carter udelukker dog ikke, at skadelige mutationer kunne ske før syndfloden som følge af Guds fordømmelse ved syndefaldet.
Skabelse ved kloning
Der er andre eksempler på, at menneskets DNA bekræfter Bibelens fortællinger, for eksempel beretningen om, at Eva blev skabt af Adams ribben – altså ved kloning.
Mænd har et X- og ét Y-kromosom, mens kvinder har to X-kromosomer. ”Gud fordoblede Adams X-kromosom – og violá - Eva blev skabt og givet til Adam,” skriver Dr. Carter.
Gud spreder folket
På Babelstårnets tid brugte Gud sproget til at opdele og sprede befolkningen. Det skete ved at følge fædrenes afstamningslinjer, mener Carter. Denne sortering efter Y-kromosomet (det mandlige kønskromosom) har fundamental betydning for at forstå menneskehedens genetiske historie.
Nogle mutationer, der fandt sted før Babelstårn-begivenheden, er fælles for alle befolkninger, mens andre, der fandt sted efter spredningen af befolkningen, er specifikke for geografiske områder. Den globale fordeling af slægtsskab baseret på Y-kromosomet bekræfter Bibelens fortælling, fastslår Dr. Carter.
Han har beregnet, at Jordens befolkning kunne være mellem 1.000 og 10.000 på tidspunktet for forsøget på bygning af Babelstårnet og den efterfølgende spredning af befolkningen. Beregningen af befolkningsantallet baserer Carter på, at der sker en fordobling af populationen hver 150. år. Denne tilvækst, der dog kan reduceres af sygdomme, krige og naturkatastrofer, giver gode muligheder for en hurtig befolkningstilvækst før og efter syndfloden.
Carter: Jorden er ung..!
Bibelen oplyser intet om, at generationerne i perioden fra syndefaldet til syndfloden blev ramt af krige, naturkatastrofer eller sygdomme. Derfor er det rimeligt at antage, at folketallet var på omkring 10.000 individer, da Gud opdelte og spredte befolkningen ved at skabe flere sprog (sprog-forvirring).
”Vi må stille spørgsmålet: Hvorfor er der så få folk i Verden i dag?”, skriver Carter. ”Svaret er,” tilføjer han, ”at Jorden er ung. Vi har ikke være her i mange tusinde år.”
billedtekst:
Videnskaben går ud fra at mennesket er opstået (udviklet) i Afrika. Den efterhånden klassiske model, der vises her, går ud fra at mennesket blev spredt globalt ved udvandring via Mellemøsten.
Det vil sikkert overraske mange, at videnskabelige undersøgelser af menneskets genetiske historie ser ud til at bekræfte centrale beretninger i Bibelen. Som regel hører man det modsatte, nemlig at naturvidenskaben modsiger Bibeltekster om skabelsen, Adam, Eva og Noa.
DNA – et leksikon
Menneskets DNA (genom) kan sammenlignes med et leksikon, hvor alle begivenheder (mutationer) gennem tiden er registreret. Dr. Carter finder i DNA’et dokumentation for vigtige bibelske begivenheder: Skabelsen af Eva, Noa og syndfloden, forsøget på at bygge et Babelstårn og den efterfølgende spredning af befolkningen.
Undersøgelser af DNA viser, at menneskeheden har passeret en såkaldt genetisk flaskehals, hvor kun få individer har overlevet. Dr. Carter påpeger, at moderne genetik dermed kan forbindes med Bibelens beretning om Syndfloden, Noas sønner og svigerdøtre.
DNA-studier viser, at menneskeheden har været tæt på udryddelse som følge af en katastrofe, der svarer til syndfloden, hvor Noa og hans familie var eneste overlevende. Ifølge Carter fremgår det også af DNA’et, at menneskeheden nedstammer fra to individer, den såkaldte genetiske Adam og hans kone Eva.
DNA og høj levealder
Noas oldebørn blev født i fætter-og-kusine ægteskaber - eller måske søskende-ægteskaber. Dr. Carter omtaler ikke nogen helbreds-problemer i den forbindelse. Forklaringen kan være, at det var så tæt på skabelsen, at der endnu ikke var ophobet et stort antal skadelige mutationer (arvelige sygdomme). Derfor blev Noas oldebørn ikke uheldigt påvirket af, at forældrene var slægtninge.
Ingen kan vide, om der skete mutationer i menneskets DNA før syndfloden. Den høje levealder, Bibelen omtaler, kan ifølge Carter forklares med, at kun få skadelige mutationer har belastet det menneskelige DNA. Carter udelukker dog ikke, at skadelige mutationer kunne ske før syndfloden som følge af Guds fordømmelse ved syndefaldet.
Skabelse ved kloning
Der er andre eksempler på, at menneskets DNA bekræfter Bibelens fortællinger, for eksempel beretningen om, at Eva blev skabt af Adams ribben – altså ved kloning.
Mænd har et X- og ét Y-kromosom, mens kvinder har to X-kromosomer. ”Gud fordoblede Adams X-kromosom – og violá - Eva blev skabt og givet til Adam,” skriver Dr. Carter.
Gud spreder folket
På Babelstårnets tid brugte Gud sproget til at opdele og sprede befolkningen. Det skete ved at følge fædrenes afstamningslinjer, mener Carter. Denne sortering efter Y-kromosomet (det mandlige kønskromosom) har fundamental betydning for at forstå menneskehedens genetiske historie.
Nogle mutationer, der fandt sted før Babelstårn-begivenheden, er fælles for alle befolkninger, mens andre, der fandt sted efter spredningen af befolkningen, er specifikke for geografiske områder. Den globale fordeling af slægtsskab baseret på Y-kromosomet bekræfter Bibelens fortælling, fastslår Dr. Carter.
Han har beregnet, at Jordens befolkning kunne være mellem 1.000 og 10.000 på tidspunktet for forsøget på bygning af Babelstårnet og den efterfølgende spredning af befolkningen. Beregningen af befolkningsantallet baserer Carter på, at der sker en fordobling af populationen hver 150. år. Denne tilvækst, der dog kan reduceres af sygdomme, krige og naturkatastrofer, giver gode muligheder for en hurtig befolkningstilvækst før og efter syndfloden.
Carter: Jorden er ung..!
Bibelen oplyser intet om, at generationerne i perioden fra syndefaldet til syndfloden blev ramt af krige, naturkatastrofer eller sygdomme. Derfor er det rimeligt at antage, at folketallet var på omkring 10.000 individer, da Gud opdelte og spredte befolkningen ved at skabe flere sprog (sprog-forvirring).
”Vi må stille spørgsmålet: Hvorfor er der så få folk i Verden i dag?”, skriver Carter. ”Svaret er,” tilføjer han, ”at Jorden er ung. Vi har ikke være her i mange tusinde år.”
billedtekst:
Videnskaben går ud fra at mennesket er opstået (udviklet) i Afrika. Den efterhånden klassiske model, der vises her, går ud fra at mennesket blev spredt globalt ved udvandring via Mellemøsten.
”Sideartikel”:
Moderne mennesker fik
afkom med ”primitive”
fortidsmennesker
Jacqueline Johnson, afroamerikaner, ønskede at få at vide hvor langt tilbage hendes families slægt kunne spores. Hun fik derfor sine fætre med i en genetisk undersøgelse.
Genetiker Michael Hammer fik en overraskelse, da han analyserede Johnson-mændenes Y-kromosom (køns-kromosom). Hammer fandt her et Y-kromosom, der kan spores dobbelt så langt tilbage som noget andet kendt kromosom.
Det betyder, at det moderne mennesket engang i fortiden har fået afkom med et ”primitivt” menneske – en ”hulemand”. Det kan spores til nutiden, da det mandlige Y-kromosom nedarves uændret fra far til søn – helt tilbage fra ”hulemandens” Y-kromosom.
Indtil fundet af ”hulemandens” Y-kromoson var der videnskabelig konsensus om, at den ”genetiske Adam” levede i Afrika for 100.000-120.000 år siden. Ifølge Johnson-kromosomet levede den ”genetiske Adam” for mellem 209.000 og 338.000 år siden. Dermed kan Homo heidelbergensis, Homo erectus eller en ukendt menneskeart blive kandidater til at få status som menneskehedens ”genetiske Adam”.
ohc
